Norge, Jeløya 2011

Jacob og jeg drager af sted mod de norske kyster søndag aften lige før midnat. Første stop er Frederikshavn, færgen til Göteborg sejler kl. 03.45.

3 timer senere presser færgen sig ind i kanalen i Göteborg og vi kan, lettere radbrækkede sætte os i bilen for at køre de 244km. til destinationen Jeløya, en lille ø i Oslo fjorden. Endnu 3 timers kørsel går stille og roligt, sommer naturen er smuk op gennem Sverige og meget afvekslende fra hvad vi er vant til hjemmefra. Vi krydser Svinesund, befinder os derefter i Norge og kører de sidste få km. forbi den større provinsby Moss og over til vor destination NAF (FDM i Norge) Nes Camping på Jeløya.

En ung knøs på ca. 16 somre byder velkommen og udleverer ikke mindre end 3 nøgler, en til hytten, en til badet og en til toilettet....

Vi er trætte efter færge og køretur, så efter lidt hurtig proviantering i det lokale discount supermarked i Moss, hvor vi får bevist at Norge stadig er et af verdens dyreste lande at leve i (agurk 15,- et brød 28,- 2 Tuborg 50,- o.s.v.) vender vi tilbage til hytten og vælter omkuld.

Ved 17 tiden er vi klar, efter et hurtigt måltid mad skal vi ned og teste kysten her ved campingpladsen. Klipperne er indbydende flade eller let skrånende ned til vandkanten. Man aner blæretangen få meter ud, hvor den hurtigt dykker ned i dybet. Det stinker af fisk!
Jeg er den første som får fluen i vandet, første kast er ikke langt, fluelinen er ikke trukket helt ud. Næste kast bliver længere og ligger perfekt 15-20 meter ude. Jeg når lige at stramme linen op, Flex! Sådan, velkommen til Norge! Men ak, også heroppe er hornfiskene førstevælgere og en "horngjel" har valgt min flue. Jacob når lige at få et billede af flex på klingen før fisken genudsætter sig selv.
Det giver troen på flere og mere. Men bortset fra en masse små hornfisk i overfladen og en enkelt lille ørred ude af vandet, ser vi ikke mere til fiskene i aften.

Vi nyder aftenen, duften af fyr og gran blandet med duften fra det salte vand er fantastisk. En øl nydes på terrassen foran vores lille hytte mens vi planlægger morgendagen.

Tirsdag morgen får vi øjne ved 8 tiden og beslutter os for, at drage ned til den sydlige del af øen. En "Bornholmer-kyst" åbenbarer sig på den sydvestlige del af øen, med store sten både på land og i vand. Stenene er dog generelt gode at gå på, da de næsten ikke har noget alge lag, derudover sidder der på de fleste af stenene et jævnt lag af rur som virker som sandpapir under støvlerne.

Vi fisker begge bombarda i starten, vinden er stik mod os og med udsigten til Kattegat langt mod syd er forhåbningerne om fisk i den grad til stede. Der skal dog gå en del timer før noget sker, Jacob er vandret et godt stykke rundt langs kysten og er nu på bedste pioner vis, begyndt på en kombination af bjergklatring og fiskeri. Klipperne forceres i et forsøg på at finde fiskene i de dybe vande nedenfor. Jeg fisker fra et skær og op mod den efterhånden stærke sydvestlige vind, en lille ørred på de 15cm byder sig til som den eneste fisk. Den rusker sig oveni købet af, inden jeg får fundet kameraet frem, så forevigelsen af turens første ørred glipper. Vi er enige om at pladsen bør holde fisk, så vi vil formentlig returnere på et andet tidspunkt.

Vi vender hjem til en gang sen frokost midt på eftermiddagen. Planen bliver lagt for at køre så langt mod nord som muligt på øen og kigge fiske pladser ud. Vejen nordpå består primært af grusvej, med huller så store og dybe at selv traktorer ville køre forsigtigt, at nordmændene så oven i købet har lagt små men stejle fartbump på vejen virker endog meget humoristisk!
Vejen ender ved et indkørsel forbudt skilt, men GPS'en fortæller der kun er 300 meter ned til kysten, så vi fortsætter til fods for at kigge lidt på vandet. Vi ender i en baghave på en ødegård, som ligger utrolig smukt ned til vandet. Desværre er der ikke meget kyst at fiske på udover et par klipper, så vi vælger at gå tilbage til bilen og køre sydpå igen.
Hjemme på campingpladsen trækker vi i waders og jakker for at begive os ned til pladsen vi havde fisket på aftenen før. Jacob begiver sig hen på den nordlige pynt og der skal ikke gå længe før jeg får en SMS: "Havørred på 35-40 stykker. Brisling hængende ud af munden :)" Lækkert, så er der fisk. Jacob ser mange fisk på pladsen vende i overfladen eller springe ud af vandet, de fleste dog så små at de ikke engang laver lyd ved nedfaldet... Ingen fisk lader sig dog overliste mere på pladsen, til trods for stor ihærdighed og agnskifte. Jeg løber i dagens obligatoriske hornfisk som bliver foreviget under en vis morskab, det er lidt tragikomisk at vi ikke ser fisk af andre arter eller størrelser endnu.
Jacob slutter aftenen af med at se en bred ryg lige for fødderne, men den svømmer roligt videre ud i mørket og lader sig ikke narre af forbipasserende agn.

Onsdag er vi igen på højkant ved 8 tiden. Vi tager os god tid og kommer først af sted mod vandet ved 10 tiden. Min "norske kontakt" har givet et praj om hvor vi bør køre hen, eller rettere, vi skal køre samme sted hen som dagen før, på det sydlige af øen. Men vi skal vandre længere mod vest derfra. Som sagt, så forsøgt.... Vi føler vi er på rette spor, ad små kringlede stier op og ned gennem skoven, dog mest op finder vi ud af, for vi ender på toppen af en høj bakke som viser sig at være et udsigtspunkt højt over fjorden. Et tiltrængt hvil senere med fotos som bevis på vores "bjergbestigning" (inkl. 2 stænger pr. mand, linekurve og tasker) bevæger vi os igen ned mod kysten.

Vi ender næsten samme sted som dagen før, men dog en oplevelse og en masse motion rigere. Jacob fisker et godt stykke nordover til han kommer fri af klipperne, jeg går i stedet sydpå til jeg når samme mål som dagen før.
Jacob har i løbet af eftermiddagen kontakt med dagens hornfisk, krydret med en utrolig lille smolt, ikke længere end det stripper blink den huggede på. held i uheld fik den lille fyr slået sig af inden kameraet var klart.

Jeg har parkeret mig på det skær jeg fiskede fra dagen før. Udover nogle få hug, som formentlig skyldes strejfende hornfisk mærker jeg ikke meget til fiskene. Sidst på eftermiddagen holder jeg en lille pause, for at skrive til Jacob om vi bliver ved lidt endnu, det gør vi, så jeg skifter til en stor hvid Deceiver/Clouser flue for enden af bombarda rigget. Jeg går hurtigt ud på den sten som efterhånden er blevet favoritten, ligger fluen så langt ud jeg kan, drejer 5 omgange på hjulet og bingo! Så er der fisk med lidt større proportioner. Første tanke er, at den må bare ikke ryge af, uanset hvilken art det så måtte være. I starten er jeg i tvivl om hvad det måtte være, men havbars afskriver jeg hurtigt, den er slet ikke hidsig nok. Små kraftfulde udløb senere, kommer fisken tæt nok på til at jeg kan se det er en havørred i fin kondi. Jeg får den ind på lavere vand, hvor jeg kan få fat i et gælle låg. Kort efter er fisken aflivet og foreviget. Skønt! (1,8kg. renset vægt, 55cm)

Vi ser, mærker eller hører ikke yderligere til fisk i dag. Tilbage ved sommerhuset, får vi grillen slået i gang. Fisken fileteres og tilberedes med en gang salt og peber. Mætte og tilfredse (udover lidt fiske mangel) kan vi gå til køjs med forhåbningen om at tendensen med dagligt større og bedre fangster vil gøre morgendagen god!

Torsdagen starter fint, både vejrmæssigt med høj sol og næsten ingen vind, men også på fiskefronten virker det til at der er liv fra start. Efter morgenkaffen er fordøjet, går vi ned til klipperne nærmest campingpladsen. Jacob går lidt til venstre og kort efter letter en fin ørred, ikke stor men den overholder dog det norske mindstemål på 35cm. Kort efter fanger jeg dagens første hornfisk, så vi tror lidt på at der nok skal være fisk på pladsen i dag. Vi ser meget liv i overfladen, både stort og småt, men ingen yderligere fisk vil lege med os.

Let slukørede går vi tilbage til hytten ved 15 tiden, vi får os en sen frokost og kører herefter igen sydpå. Vi søger en ny plads vi ikke har været på før, men som på det officielle kort over området er en egnet fiskeplads. Turen dertil er igen via den "Skandinaviske Kyststi" som strækker sig ned gennem hele Skandinavien, en gå tur gennem knæhøjt græs, Elle krat og siv. Klipperne der åbenbarer sig foran os, virker næsten malplacerede med den lave vegetation på begge sider. Vi bliver hurtigt klar over, at der er dybt foran os, meget dybt! Selv 30 grams blink har meget svært ved at nå bunden, strømmen trækker i blinket mens linen bare forlader hjulet i et støt tempo.
Første fisk hugger på en lille men tung Clouser flue, efter bombarda (vi fortryder snart at vi lod fluestængerne blive i bilen) turens første makrel, som slet ikke når mindstemålet på 30cm bliver efter hurtig foto session rystet af fluen. Nu går det slag i slag med fangster, Jacob når ned til torskene med blinket og et par små torsk lader sig friste af det store kobberfarvede stykke metal. Jeg fanger mig endnu en hornfisk. I troen på at det måske kan lade sig gøre, skifter jeg flue til en Clouser i model svær. en 2/0 flue som snildt kunne kastes med en lille UL stang, uden bombarda. Første kast mærker jeg hug, efter at have ladet fluen svæve i strømmen lidt tid. Næste kast sidder fisken der, det viser sig at være en lille havørred, som overholder norsk standard, men som jeg vælger at lade gå igen.
Udover yderligere en lille torsk som lader sig friste af en langsomt fisket Gladsax wobler, sker der ikke mere på fiskefronten denne aften. Vi er tilfredse med dagen, vi har fundet fiskene og til trods for at de er af den mindre slags, så var det præcis hvad vi kom for, diversiteten af fisk på én plads.
Vi vender tilbage til pladsen i morgen, armeret til tænderne!

Fredag er vejrudsigten en radikal anden end vi har set de foregående dage. Jeg slår op på DMI's lokal udsigt for Rygge/Moss hvor vi befinder os. Første sætning: Megen Regn.
I starten er vi dog fortrøstningsfulde, regnen er ikke kommet endnu og vi har tøjet der kan klare fugten. Derfor drager vi af mod spottet som holdte så godt med fisk dagen før.

Vi er kun lige ankommet til pladsen før regnen starter i det små, det varer dog ikke længe før den pisker ned som en bedre bruser. Dette varer ved i flere timer og da vi ikke får fat i en eneste fisk (udover dagens obligatoriske hornfisk), vælger vi ved 15 tiden at sætte kursen tilbage til hytten. Vi får os noget at spise mens vi hurtigt bliver enige om, at såfremt færge billetten kan ændres til fredag, frem for lørdag hvor vi burde have rejst, så tager vi af sted fredag aften. Et telefonopkald senere er billetten ændret til afgang kl. 23.55 fra Göteborg.

På vej hjem har vi god tid til at filosofere over turen, vi er begge helt enige i, at det til trods for den fangstmæssige skuffelse har været en rigtig god tur. Vi har fanget fisk, ikke i de mængder vi havde håbet, men helt så slemt som nordmændene gør det til har det nu ikke været. Der er ingen tvivl om at vi vender tilbage en anden gang. Måske i efterårsmånederne, hvor chancen for havaborre stadig er rigtig gode, samtidig med at andre arter rører mere på sig end i de lunere sommer måneder. Kysten i Norge er fantastisk med gode kontraster mellem de barske klipper med store vanddybder til de mere hjemlige stenede kyster, som nemt kan forveksles med Bornholmske strækninger. Vi har fået god hjælp fra en meget flink nordmand, med råd og vejledninger om pladser og metoder. Fiske pladserne på øen er af samme grund ikke offentliggjort her, man ønsker dem ikke spredt på nettet, dette har jeg valgt at respektere til fulde. Skulle du ønske at tage turen til de norske kyster, er du meget velkommen til at kontakte Jacob eller undertegnede, så vil vi gerne bidrage med info om pladser og andet.

Jacob og Bo. /2011.