|
Norge,
Jeløya 2011
Jacob og jeg
drager af sted mod de norske kyster søndag aften lige før midnat. Første
stop er Frederikshavn, færgen til Göteborg sejler kl. 03.45.
3 timer senere
presser færgen sig ind i kanalen i Göteborg og vi kan, lettere
radbrækkede sætte os i bilen for at køre de 244km. til destinationen
Jeløya, en lille ø i Oslo fjorden. Endnu 3 timers kørsel går stille og
roligt, sommer naturen er smuk op gennem Sverige og meget afvekslende
fra hvad vi er vant til hjemmefra. Vi krydser Svinesund, befinder os
derefter i Norge og kører de sidste få km. forbi den større provinsby
Moss og over til vor destination NAF (FDM i Norge) Nes Camping på Jeløya.
En ung knøs på
ca. 16 somre byder velkommen og udleverer ikke mindre end 3 nøgler, en
til hytten, en til badet og en til toilettet....
Vi er trætte
efter færge og køretur, så efter lidt hurtig proviantering i det lokale
discount supermarked i Moss, hvor vi får bevist at Norge stadig er et af
verdens dyreste lande at leve i (agurk 15,- et brød 28,- 2 Tuborg 50,-
o.s.v.) vender vi tilbage til hytten og vælter omkuld.
Ved 17 tiden er
vi klar, efter et hurtigt måltid mad skal vi ned og teste kysten her ved
campingpladsen. Klipperne er indbydende flade eller let skrånende ned
til vandkanten. Man aner blæretangen få meter ud, hvor den hurtigt
dykker ned i dybet. Det stinker af fisk!
Jeg er den første som får fluen i vandet, første kast er ikke langt,
fluelinen er ikke trukket helt ud. Næste kast bliver længere og ligger
perfekt 15-20 meter ude. Jeg når lige at stramme linen op, Flex! Sådan,
velkommen til Norge! Men ak, også heroppe er hornfiskene førstevælgere
og en "horngjel" har valgt min flue. Jacob når lige at få et billede af
flex på klingen før fisken genudsætter sig selv.
Det giver troen på flere og mere. Men bortset fra en masse små hornfisk
i overfladen og en enkelt lille ørred ude af vandet, ser vi ikke mere
til fiskene i aften.
Vi nyder
aftenen, duften af fyr og gran blandet med duften fra det salte vand er
fantastisk. En øl nydes på terrassen foran vores lille hytte mens vi
planlægger morgendagen.
Tirsdag morgen
får vi øjne ved 8 tiden og beslutter os for, at drage ned til den
sydlige del af øen. En "Bornholmer-kyst" åbenbarer sig på den
sydvestlige del af øen, med store sten både på land og i vand. Stenene
er dog generelt gode at gå på, da de næsten ikke har noget alge lag,
derudover sidder der på de fleste af stenene et jævnt lag af rur som
virker som sandpapir under støvlerne.
Vi fisker begge bombarda
i starten, vinden er stik mod os og med udsigten til Kattegat langt mod
syd er forhåbningerne om fisk i den grad til stede. Der skal dog gå en
del timer før noget sker, Jacob er vandret et godt stykke rundt langs
kysten og er nu på bedste pioner vis, begyndt på en kombination af
bjergklatring og fiskeri. Klipperne forceres i et forsøg på at finde
fiskene i de dybe vande nedenfor. Jeg fisker fra et skær og op mod den
efterhånden stærke sydvestlige vind, en lille ørred på de 15cm byder sig
til som den eneste fisk. Den rusker sig oveni købet af, inden jeg får
fundet kameraet frem, så forevigelsen af turens første ørred glipper. Vi
er enige om at pladsen bør holde fisk, så vi vil formentlig returnere på
et andet tidspunkt.
Vi vender hjem
til en gang sen frokost midt på eftermiddagen. Planen bliver lagt for at
køre så langt mod nord som muligt på øen og kigge fiske pladser ud.
Vejen nordpå består primært af grusvej, med huller så store og dybe at
selv traktorer ville køre forsigtigt, at nordmændene så oven i købet har
lagt små men stejle fartbump på vejen virker endog meget humoristisk!
Vejen ender ved et indkørsel forbudt skilt, men GPS'en fortæller der kun
er 300 meter ned til kysten, så vi fortsætter til fods for at kigge lidt
på vandet. Vi ender i en baghave på en ødegård, som ligger utrolig smukt
ned til vandet. Desværre er der ikke meget kyst at fiske på udover et
par klipper, så vi vælger at gå tilbage til bilen og køre sydpå igen.
Hjemme på campingpladsen trækker vi i waders og jakker for at begive os
ned til pladsen vi havde fisket på
aftenen før. Jacob begiver sig hen på den nordlige pynt og der skal ikke
gå længe før jeg får en SMS: "Havørred på 35-40 stykker. Brisling
hængende ud af munden :)" Lækkert, så er der fisk. Jacob ser mange
fisk på pladsen vende i overfladen eller springe ud af vandet, de fleste
dog så små at de ikke engang laver lyd ved nedfaldet... Ingen fisk lader
sig dog overliste mere på pladsen, til trods for stor ihærdighed og
agnskifte. Jeg løber i dagens obligatoriske hornfisk som bliver
foreviget under en vis morskab, det er lidt tragikomisk at vi ikke ser
fisk af andre arter eller størrelser endnu.
Jacob slutter aftenen af med at se en bred ryg lige for fødderne, men
den svømmer roligt videre ud i mørket og lader sig ikke narre af
forbipasserende agn.
Onsdag er vi igen på
højkant ved 8 tiden. Vi tager os god tid og kommer først af sted mod
vandet ved 10 tiden. Min "norske kontakt" har givet et praj om hvor vi
bør køre hen, eller rettere, vi skal køre samme sted hen som dagen før,
på det sydlige af øen. Men vi skal vandre længere mod vest derfra. Som
sagt, så forsøgt.... Vi føler vi er på rette spor, ad små kringlede
stier op og ned gennem skoven, dog mest op finder vi ud af, for vi ender
på toppen af en høj bakke som viser sig at være et udsigtspunkt højt
over fjorden. Et tiltrængt hvil senere med fotos som bevis på vores
"bjergbestigning" (inkl. 2 stænger pr. mand, linekurve og tasker)
bevæger vi os igen ned mod kysten.
Vi ender næsten
samme sted som dagen før, men dog en oplevelse og en masse motion
rigere. Jacob fisker et godt stykke nordover til han kommer fri af
klipperne, jeg går i stedet sydpå til jeg når samme mål som dagen før.
Jacob har i løbet af eftermiddagen kontakt med dagens hornfisk, krydret
med en utrolig lille smolt, ikke længere end det stripper blink den
huggede på. held i uheld fik den lille fyr slået sig af inden kameraet
var klart.
Jeg har parkeret
mig på det skær jeg fiskede fra dagen før. Udover nogle få hug, som
formentlig skyldes strejfende hornfisk mærker jeg ikke meget til
fiskene. Sidst på eftermiddagen holder jeg en lille pause, for at
skrive til Jacob om vi bliver ved lidt endnu, det gør vi, så jeg skifter
til en stor hvid Deceiver/Clouser flue for enden af bombarda rigget. Jeg
går hurtigt ud på den sten som efterhånden er blevet favoritten, ligger
fluen så langt ud jeg kan, drejer 5 omgange på hjulet og bingo! Så er
der fisk med lidt større proportioner. Første tanke er, at den må bare
ikke ryge af, uanset hvilken art det så måtte være. I starten er jeg i
tvivl om hvad det måtte være, men havbars afskriver jeg hurtigt, den er
slet ikke hidsig nok. Små kraftfulde udløb senere, kommer fisken tæt nok
på til at jeg kan se det er en havørred i fin kondi. Jeg får den ind på
lavere vand, hvor jeg kan få fat i et gælle låg. Kort efter er fisken
aflivet og foreviget. Skønt! (1,8kg. renset vægt, 55cm)
Vi ser, mærker
eller hører ikke yderligere til fisk i dag. Tilbage ved sommerhuset, får
vi grillen slået i gang. Fisken fileteres og tilberedes med en gang salt
og peber. Mætte og tilfredse (udover lidt fiske mangel) kan vi gå til
køjs med forhåbningen om at tendensen med dagligt større og bedre
fangster vil gøre morgendagen god!
Torsdagen
starter fint, både vejrmæssigt med høj sol og næsten ingen vind, men
også på fiskefronten virker det til at der er liv fra start. Efter
morgenkaffen er fordøjet, går vi ned til klipperne nærmest
campingpladsen. Jacob går lidt til venstre og kort efter letter en fin
ørred, ikke stor men den overholder dog det norske mindstemål på 35cm.
Kort efter fanger jeg dagens første hornfisk, så vi tror lidt på at der
nok skal være fisk på pladsen i dag. Vi ser meget liv i overfladen, både
stort og småt, men ingen yderligere fisk vil lege med os.
Let slukørede går vi
tilbage til hytten ved 15 tiden, vi får os en sen frokost og kører
herefter igen sydpå. Vi søger en ny plads vi ikke har været på før, men
som på det officielle kort over området er en egnet fiskeplads. Turen
dertil er igen via den "Skandinaviske Kyststi" som strækker sig ned
gennem hele Skandinavien, en gå tur gennem knæhøjt græs, Elle krat og
siv. Klipperne der åbenbarer sig foran os, virker næsten malplacerede
med den lave vegetation på begge sider. Vi bliver hurtigt klar over, at
der er dybt foran os, meget dybt! Selv 30 grams blink har meget svært
ved at nå bunden, strømmen trækker i blinket mens linen bare forlader
hjulet i et støt tempo.
Første fisk hugger på en lille men tung Clouser flue, efter bombarda (vi
fortryder snart at vi lod fluestængerne blive i bilen) turens første
makrel, som slet ikke når mindstemålet på 30cm bliver efter hurtig foto
session rystet af fluen. Nu går det slag i slag med fangster, Jacob når
ned til torskene med blinket og et par små torsk lader sig friste af det
store kobberfarvede stykke metal. Jeg fanger mig endnu en hornfisk. I
troen på at det måske kan lade sig gøre, skifter jeg flue til en Clouser
i model svær. en 2/0 flue som snildt kunne kastes med en lille UL stang,
uden bombarda. Første kast mærker jeg hug, efter at have ladet fluen
svæve i strømmen lidt tid. Næste kast sidder fisken der, det viser sig
at være en lille havørred, som overholder norsk standard, men som jeg
vælger at lade gå igen.
Udover yderligere en lille torsk som lader sig friste af en langsomt
fisket Gladsax wobler, sker der ikke mere på fiskefronten denne aften.
Vi er tilfredse med dagen, vi har fundet fiskene og til trods for at de
er af den mindre slags, så var det præcis hvad vi kom for, diversiteten
af fisk på én plads.
Vi vender tilbage til pladsen i morgen, armeret til tænderne!
Fredag er
vejrudsigten en radikal anden end vi har set de foregående dage. Jeg
slår op på DMI's lokal udsigt for Rygge/Moss hvor vi befinder os. Første
sætning: Megen Regn.
I starten er vi dog fortrøstningsfulde, regnen er ikke kommet endnu og
vi har tøjet der kan klare fugten. Derfor drager vi af mod spottet som
holdte så godt med fisk dagen før.
Vi er kun lige
ankommet til pladsen før regnen starter i det små, det varer dog ikke
længe før den pisker ned som en bedre bruser. Dette varer ved i flere
timer og da vi ikke får fat i en eneste fisk (udover dagens
obligatoriske hornfisk), vælger vi ved 15 tiden at sætte kursen tilbage
til hytten. Vi får os noget at spise mens vi hurtigt bliver enige om, at
såfremt færge billetten kan ændres til fredag, frem for lørdag hvor vi
burde have rejst, så tager vi af sted fredag aften. Et telefonopkald
senere er billetten ændret til afgang kl. 23.55 fra Göteborg.
På vej hjem har
vi god tid til at filosofere over turen, vi er begge helt enige i, at
det til trods for den fangstmæssige skuffelse har været en rigtig god
tur. Vi har fanget fisk, ikke i de mængder vi havde håbet, men helt så
slemt som nordmændene gør det til har det nu ikke været. Der er ingen
tvivl om at vi vender tilbage en anden gang. Måske i efterårsmånederne,
hvor chancen for havaborre stadig er rigtig gode, samtidig med at andre
arter rører mere på sig end i de lunere sommer måneder. Kysten i Norge
er fantastisk med gode kontraster mellem de barske klipper med store
vanddybder til de mere hjemlige stenede kyster, som nemt kan forveksles
med Bornholmske strækninger. Vi har fået god hjælp fra en meget flink
nordmand, med råd og vejledninger om pladser og metoder. Fiske pladserne
på øen er af samme grund ikke offentliggjort her, man ønsker dem ikke
spredt på nettet, dette har jeg valgt at respektere til fulde. Skulle du
ønske at tage turen til de norske kyster, er du meget velkommen til at
kontakte Jacob eller undertegnede, så vil vi gerne bidrage med info om
pladser og andet.
Jacob og Bo.
/2011.
|
|