Fisketur til Lyø 14-17 oktober 1999 v/Søren "Fynne" Christrup

Den 14. Oktober om eftermiddagen drog fire håbefulde lystfiskere fra Struer med kurs sydpå. 
En flødefarvet Hi-Ace og en dueblå Sierra var fyldt til randen med de vigtigste fornødenheder :  Fiskegrej, soveposer, mad og drikke.  Ydermere befandt sig Gert og Knudsen I Hi-Ace’n, og Svend og mig selv I Sierra’en.

Målet var Lyø.  Lyø er en lille ø, måske 2 gange 3 km og med 150-200 indbyggere, som ligger ud for Fåborg.
Til de stakler, som ikke kender Fyn :  Fåborg ligger på sydsiden af Fyn.  Tag eventuelt et kig på et Danmarkskort (jo, Fyn hører med til Danmark !).
I mine yngre dage har jeg været på Lyø mange gange, og har fanget en stor del af mine havørreder der.  Det var dog efterhånden en del år siden sidst, så jeg var nok den der glædede mig allermest til at besøge den hyggelige ø og de gode fiskepladser.

Jeg havde på forhånd bestilt plads på færgen, og gennem en længere telefonsamtale med en af de lokale koner havde jeg fundet et lille hus vi kunne leje for de tre dage.

Efter godt tre timers kørsel, og en del koordinerende telefonsamtaler, holdt begge biler på kajen I Fåborg havn og ventede på færgen til Lyø, som skulle sejle kl. 18.
Vejret var stille og klart, og sejlturen derover blev nydt fra færgens øvre dæk med udsigt til flere forskellige sydfynske øer samt det bakkede Sydfyn med bøgeskove helt ud til kysten.  Der blev endda tid til et par armhævninger undervejs, da indtil flere af turens deltagere åbenbart følte trang til fysisk udfoldelse  -  måske var det blot deres måde at tøjle den ulidelige spænding på.

Omkring tusmørketid kørte vi I land på Lyø, og satte straks kurs mod Lyø By midt på øen.  Da vi fandt frem til vores hus, blev vi mødt med en overstrømmende velkomst af konen fra telefonen.
Især Knudsen blev hilst hjerteligt velkommen  -  nok mest fordi hun I skumringen havde forvekslet ham med en anden.  Fejltagelsen stod dog  lysende klart for hende I samme øjeblik han åbnede munden og tog til genmæle.  Det lød nok ikke så sydfynsk, som hun havde forventet.

Da vi var blevet vist rundt I huset fra kælder til kvist, og havde lovet hende ikke at rense fisk under bruseren, blev vi overladt til os selv.  Huset var vældig hyggeligt, brændeovnen var allerede godt varm, og livet var faktisk lige til at holde ud.

Hvad gør man I sådan en situation ?  Jo  -  spiller kort og snupper lige en øl og en whisky til.  Efter den første øl var der stadig mange tilbage, så vi kunne godt lige snuppe en mere.  Og det må vi have gjort nogle gange, for lidt senere så det ikke længere så godt ud med ølbeholdningen til resten af turen.

Tilfældet ville, at der ved siden af os I samme bygning var indlogeret et jagtselskab af mere lokalt tilsnit.  De må have hørt om os, for da de havde drukket sig mod til, kom de på besøg med en hel kasse dåseøl under armen (Albani Giraf, købt I Tyskland).  De var løbet tør for cigaretter, og var indstillet på en hurtig byttehandel.  Men I stedet for at gå igen blev de siddende ved bordet og holdt os med selskab I et godt stykke tid  -  selv efter at Gert var faldet I søvn ved bordet og båret I seng.

Nå, de gik da, og Knudsen kunne komme I gang med sin berømte telefonsketch, som jeg var så heldig at få på video I fuld (!) længde.

Godt gået af en mand, som hjemmefra havde foreslået en tur uden alkohol !

Nå, når man er I godt selskab flyver tiden, og så vidt jeg husker var klokken godt fem da jeg lod min krop fortære af soveposen.

Men jeg var tændt på fiskeriet, så da Svend vækkede mig ti minutter I syv for anden gang, var jeg klar kl. Syv med nypudsede tænder.  Gert og Knudsen viste ingen tegn på liv, så dem lod vi ligge.
Svend og jeg kørte til sydsiden af øen, hvor jeg før har fanget fisk, og vi gik I gang med fiskeriet.

Luften var kold og klar og gjorde godt, kan jeg huske, og solopgangen I øst var et flot syn selv om den skar lidt rigeligt I øjnene.

wpe15.gif (89084 bytes) wpe17.gif (100860 bytes) wpe19.gif (105169 bytes)

Efter fire timers fiskeri havde vi genudsat et par ”målere”, og en blank fisk på 46cm blev taget med hjem som motivation og bevismateriale til vores slumrende kammerater oppe I huset.

De fik da også øjne ved synet af dyret, men virkede nu stadig ikke helt udsovede.

Under gåturen til øens købmand efter morgenbrød blev det for første gang konstateret, at husene, gadekæret, vejret og det hele virkede helt Morten Korch-agtigt  -  en beskrivelse som faktisk ikke kunne være mere præcis !

Hen på eftermiddagen blev vi enige om at køre ned og kigge på vandet.  Solen stod stadig højt på himlen, så der var nok ikke nogen chancer for fisk før senere  -  troede vi !  For da vi kom I gang med fiskeriet ved fire-tiden blev der I løbet af de næste par timer landet vistnok 14 fisk.

Knudsen iført lilla fiberpels og træsko blev topscorer med 9 fisk, bl.a. en blank bombe på 54cm.

Da mørket kom, kom torskene også, så det benyttede vi os af  -  nogle mere end andre.  

Men med mørket kom også rotterne, som nærmest vimsede om fødderne på os når vi gik langs vandet.  Lyø er åbenbart blevet invaderet af rotter. Ikke specielt hyggeligt, selv om de egentlig ikke gjorde os noget.

Fredag aften var vi meget artige, og gik I seng til fornuftig tid.

Om lørdagen blev der fisket intensivt, og der kom da også en del ”målere” på land. Største fisk nåede desværre ikke på land, Svend smed en 2,5-3 kg’s efter en forestilling med både luftakrobatik og udløb.

Søndag skulle vi med færgen ved 11-tiden om formiddagen, så for lige at få det sidste fiskeri med stod vi alle tidligt op, og nåede et par timer ved vandet inden vi skulle pakke og gøre huset rent.

Her blev det kun til en enkelt, til gengæld på fluestang. 

På turen blev det sammenlagt til 28 blanke fisk  -  de fleste dog omkring eller lidt under målet  -  plus en del torsk.
Både fiskeriet og vejret havde været med os, og Lyø havde I sig selv været en oplevelse at besøge.

Jeg skal helt sikkert til Lyø igen, og jeg har på fornemmelsen at jeg ikke behøver at tage alene derover ….