Fisketur til Det Gule Rev og længere.. v/Ole Nielsen

Efter flere gode ture på det gule rev var der også  en ”nitte”, 9 timers sejlads og to fisk, kuling og bølger i 5 m højde.

April måned fik jeg, med Tindur,  1 måler, 10.1 kg. Vejret fint med høj sol og ingen bølger.

Maj måned fik jeg med Yellow Reef, flere fisk på 8-9 kg. Vejret fint, vi var sammen med folkene fra Sønderborg. Turen var på 24 timer, ca. 50 kg. fileret fisk med hjem.

Næste tur var fra Nr. Vorupør, turen startede fra stranden og ud, en familie.tur som jeg var inviteret med på. De andre både blev inde på grund af vejret, der var en der var meget søsyg. Vi var 10 mand. Der blev fanget 11 kasser fisk, den største vejede 6 kg.

Det er en stor oplevelse at blive trukket ud fra stranden på den gammeldags maner.

Juni måned, her var bestemt en 24 timers tur sammen med folkene fra Sønderborg, en var meget søsyg, 4½ timers sejlads ud til et vrag. Pirken to gange til bunds og to fisk, så blev der kuling, 13-14 sek. meter, 4-5 meter høje bølger, 4½ time hjem igen. Den største fisk vejede 13 kg. en mørk sej.

Juli måned med Yellow Reef, En lang tur, Søren var også med. Jeg fik 1 måler på 18 kg. og 1 mørk sej på 8,2 kg. fint vejr.

August måned fra Nr. Vorupør sammen med Søren. Han fangede fisk, i alt 16 stk. hvor jeg fangede 12, den største var en torsk på 8,2 kg. den største på båden den dag var på 13 kg. fanget af en tysker. 
Det havde blæst meget dagen før, så turen var udsat til kl. 7. Det rullede lidt på vejen ud, men det blev bedre op på dagen. Vi var 5 mand af sted plus de to mand der ejede båden, Michael og Ulrick. Da fiskeriet begyndte fik jeg den første torsk da pirken ramte bunden, så det begyndte godt.
Det gik jævnt med fiskeriet 1-2-3 kg. vi drillede Ulrick med at han skulle vise os at fange fisk, skipper sagde at det skulle vi ikke gøre, fordi hvis han nu fangede en stor fisk kunne vi ikke holde ham ud resten af dagen. Han kom i gang og fangede en torsk på 6½ kg. Sådan!!

Vi grinede lidt ad ham, men han fangede flere, der var også nogle på størrelse med pirken. Det var meget fint at Søren fangede den fisk på 7-8 kg, det fik Ulrich til at være stille. Jeg fik en på 8,2 kg. og da tyskeren fik en på 13 kg. var der lige ved at blive kaos, da gaffen gik i stykker. De måtte til at have 2 gaffer i fisken, dagen gik og resultatet blev at Ulrick havde fanget flest fisk og i alt blev fanget ca. 250- 300 kg.

På vejen hjem kom vi forbi fiskerikontrollen, vi havde ca. 3 timers sejlads til land. Fiskerikontrollen havde sat mandskab af på en fiskekutter, og ham der var tilbage kom lige forbi os, men ombord kom han ikke, ville kun hilse.

Ugen før var der også kontrol fortalte skipper, da var de kommet ombord. To danskere havde ikke fisketegnene i orden, det kostede 400 kr.

På vejen ind prøvede vi om der var makrel, men nej, ingen. Vi landede kl. 18. efter en god tur. Som dage skred frem fik vi høj sol og havblik da vinden sprang i øst.

Resultatet blev, 16 fisk til Søren og 12 til mig, mine vejede ca. 40-45 kg.

Til slut en god middag hos Søren og Rie, tak for det,

Ps. Har siden mistet en stor fisk i Skjern å, sammen med Bent fra Hurup. Han mistede også en på grund af at knuden gik op, han fik en regnbueørred med hjem på 3 kg. en meget flot en. Knud Erik gik bagved mig, havde ikke set ham, så han blev fanget med en fluestang i næsen. (Det kan siges at jeg har fanget en torsk ved Skjern å, på 96 kg.)

Nå jo, så var der jo også lige den på 18 kg....