Ærø - en weekend i november 2001 v/Gert Andersen

Det var en mørk og stormfuld aften. Man kunne høre vinden ruske i træerne udenfor og grenene blev af og til kastet ind mod husets gavl – det lød voldsomt.

Jeg var en anelse utryg da jeg forlod huset og begik mig ud i lommelygtens skær. Nu kunne man også høre bølgernes vedvarende brusen slå mod den sydvest vendte kyst bare 200 meter borte. Men kysten var ikke mit mål – derimod et lille mørkt lokale,  lidt nede ad stien – ved siden af vaskehuset. Jeg blev en smule forskrækket, da der pludselig blev lys som jeg nærmede mig bygningen – der var åbenbart en bevægelsesfølsom sensor, som registrerede ubudne såvel som budte gæster.

Jeg åbnede forsigtigt døren indtil lokalet. Jeg kunne se en skikkelse sidde med ryggen til – dybt optaget af at følge med i fodboldlandskampen på det gamle 26” farvefjernsyn med elendig antenneforhold og skrattende lyd. 

POKKERS jeg kom for sent...... 

Det var Svend O, som sad derinde og han havde allerede fået spist den store plade Marabou chokolade helt alene..... Jeg syntes lige han var gået derned.

Nå det blev hurtigt for koldt at sidde i fjernsynsstuen, så vi gik op til de andre – Søren og Knudsen, som var ved at gøre klar til at få sovet lidt. 

Vi befandt os på Ærø – nærmede betegnet Søby Camping  - på fisketur en november weekend 2001. Vi var ankommet tidligere på dagen og havde allerede fryseren halvt fyldt op. 

Det havde været helt vildt med kystnære torsk – lige lidt sydvest for Marstal, hvor skrænterne begynder. Vi mødte et par lokale som berettede om en 4 kilos blank havørred fanget dagen før! 

Det blæste virkelig en hel del, men med muligheden for grove blankfisk – ja så er man jo nok lidt ekstra udholdende. Efterhånden som mørket kom snigende kom også torskene – ind imellem var der næsten fisk eller hug  i hvert kast – specielt Søren syntes at have fundet fidusen – så det endte selvfølgelig med at vi var ved næsten at stå på nakken af ham....nå sådan...... 

Fidusen var at kaste langt ud og simpelthen lade blink eller wobler flakse til bunden – torskene bed enten medens agnet var på vej ned eller så snart man rykkede det lidt indad. Pludselig kunne Knudsen også fange fisk – han var ellers begyndt at blive lidt knotten og klage og ondt i den ene fod.

Hjemme i hytten var det med foden gået over efter indtagelse af rigelig mængde Boller i Karry og en enkelt (ramme) øl. Svend O sov længe den næste dag og jeg ville være solidarisk. Vi var således veludhvilede da Søren og Knudsen op ad formiddagen kom med friske forsyninger af torsk – og hvilken torsk ! 3900 gram taget fra kysten 

– det var Søren igen som havde narret den på en wickler eller var det en snapsen blink – det var ihvertfald en tung djævel, så øens grejbutikker blev lige støvsuget for det tunge og langtrækkende skyts – vi var bevæbnet til tænderne, da vi om aftenen traskede ned over mark og hegn – det er i grunden ret strenge at slæbe rundt på sådan et ”blybælte” – for alle nyindkøbte blink og pirke, som nok bedre passede til det gule rev, skulle naturligvis med.

Ja, ja, ja – det er vist sagt og skrevet før – træerne gror ikke ind i himlen. Det blev ikke til en aften med de store torsk, men derimod rigtig mange 50 – 60 stykker vel. Ørreder ..? Det kneb gevaldigt, men Knudsen havde dog haft undermålere på land.

Den følgende dag var det tid til afrejse og blæsten var yderlige taget til, så fiskeriet blev indstillet.