Som skrevet ud i mail til foreningens medlemmer afholdes
generalforsamling torsdag den 9 februar kl. 19.30 i klublokalet.
Kontingent for 2012 bedes være betalt senest til
generalforsamlingen.
Richard har sendt mig en lille beretning som
er et fint bevis på, at 2012 indtil videre tegner til at blive et
fangstmæssigt bedre år, end 2011 var det.
Fangst mæssigt går 2011 desværre ikke
over i historie bøgerne. Men Året sluttede godt, da jeg den 24 dec.
fangede 2 fisk ca. 40 og 41 cm i god kondition og sølvblanke
(genudsat). Der var en del ørred der fulgte med blinket helt ind til
stangspidsen. Det var også tilfældet d. 31 december, de var bare
større. På halvanden til to timer var der fisk i hver 4-5 kast.
Desværre ville de ikke bide på. Det var fisk på 50 til 60 cm.
Mange af dem så fulde fede ud og sølvfarvede når de vendte rundt i
vandkanten, for bare at forsvinde lige så hurtigt som de kom.
Håber at 2012 bliver et bedre fangst år, for os alle. Knæk og
Bræk Richard…
Jeg har også selv været ved fjorden et
par gange i løbet af de sidste 2 weekender. Begge gange har jeg
besøgt en plads i Skive Fjord, som jeg besøgte første gang i foråret
2011. Sidste weekend blev det til en enkelt fisk som jeg anslår var
lige over målet, men som desværre fik sig rystet af fluen helt inde
ved stangspidsen. Jeg troede i den grad på, at pladsen måtte
holde flere fisk, så denne weekend måtte jeg tage turen igen. Jeg
fik ret, for til trods for at vinden var mere krads og lige på
kysten, så jeg måtte ty til bombarda fiskeriet, så vrimlede det med
fisk på pladsen. Ikke én var over målet, men 10 fisk mellem hænderne
og lige så mange tabte, gør nu at jeg i den grad følte det var en
god dag. Jeg valgte at trykke modhageren ind på krogen. Fiskene var
små, så det var nemt at gøre unødig skade på dem, men med modhageren
trykket ind var det nemt med afkrogning i vandkanten, det var nok
den primære årsag til de tabte fisk, men det gør nu ikke noget.
Jeg ser frem til et godt fiske år 2012. Det starter under alle
omstændigheder godt, da små fisk også bliver store en dag.
11-01-12
Farvel til en god ven.
Søndag den 8. januar døde Ejvind Kristensen
af et hjertestop i en alder af 69 år.
Ejvind har gennem mange år været en
respekteret (og ikke uden grund frygtet) fiskekammerat i klubben.
Ejvinds fisketeknikker var på den ene side svære at aflæse, da
han som regel altid forsvandt ud i horisonten kort tid efter vi var
ankommet til et nyt sted, på den anden side hurtigt givet videre
fordi han gerne ville dele sine oplevelser med andre når han kom
tilbage.
For Ejvind var det at finde et godt fiskested blot
en anledning til at komme af sted med andre for at få nogle gode
fælles oplevelser.
I klubben har Ejvind altid haft fokus på,
at vi skulle af sted på ture og forslag til steder, der kunne
afprøves, har der aldrig manglet. Ejvind deltog selv på fleste og
var kendt for sine lange traveture og ihærdighed samt for at stå
(rigtig) tidligt op om morgenen og lave kaffe og forberede
morgenmaden til os andre. Altid forberedt med kort og artikler over
lokaliteterne og parat til at komme af sted. Ejvind vil blive
savnet og husket i klubben i mange år fremover.
Vi sender
vores dybeste medfølelse til Elsebeth og børnene med tak for lån af
Ejvind til mange gode stunder.
10-01-12
Kassereren har bedt mig om viahjemmesiden at minde om at man meget gerne allerede nu må indbetale
kontingent for 2012. Kontingentpriser er 475 kr. for seniorer,
300 kr. for juniorer (under 18 år) og 575 kr. for
husstande. Priserne inkluderer medlemskab af Danmarks
Sportsfiskerforbund (DSF). Er du medlem af andre foreninger under
DSF, får du sidst på året udbetalt det beløb, du har betalt for
meget til DSF. Udbetalingen sker direkte fra DSF. Som medlem af DSF
modtager duSportsfiskeren.
Kontingent kan indbetales til Vestjysk Bank reg.nr. 7602 konto
nr. 1134242. Husk angivelse af navn og adresse ved indbetaling.
Du kan naturligvis også betale direkte til kassereren iforbindelse
med. klubaftener.Der forventes snarest at blive indkaldt
til generalforsamling.
Vedrørende udskrivning af medlemskort via det nye medlemssystem (det
kan man først efter man har betalt), opfordres alle til at søge
oplysninger via forbundets hjemmeside,
FraI indbetaler til I kan printemedlemskortudkan der gå
nogle dage
06-01-12
Godt nytår til alle læsere, vi ser frem til
2012 som forhåbentlig bliver et bedre fangstmæssigt år i Limfjorden,
end 2011 har været det. Det begynder efterhånden at lysne, således
rapporteres der om fangster af blanke grønlændere flere steder. Jeg
savner desværre konkrete rapporter at vise jer, men historierne er
troværdige. Blæsten har raset godt den sidste måneds tid. Alle er
enige om at det er godt for fjorden og forhåbentlig også for
fiskeriet i de kommende måneder.
I skal dog ikke snydes for en lille
fangstrapport. Således var Søren Christrup da også et smut i det
sydfynske mellem jul og nytår, det udmøntede sig i en flot blankfisk
i den gode blæst.
Søren Christrup har arrangeret bolig på Lyø
til vores klubtur i marts måned, det er en 6 personers lejlighed hos
Asta og Anders, hvor der er mulighed for ekstra sovepladser og
dermed plads til 8-9 personer. Tilmelding til Søren Christrup,
fristen er 1. marts 2012. *Opdateret - Der er pt. 3 pladser
tilbage*
08-12-11
Husk nytårskuren den 29.
december kl. 18.00 hos formanden, der er lagt op til herrefrokost på
sammenskuds basis.
Sidste
klubaften inden jul bliver den 22. december, der vil være lidt
julehygge i den forbindelse.
Formanden har
igen været kreativ ved klippebordet. Det er blevet til en lille film
om Søren og Formandens tur til fjorden i slutningen af november. Se
den her:
21-11-11
Weekendens rolige vejr
bød på fisketur for flere af klubbens medlemmer. Søren Christrup
beviste at vores kære Limfjord skam sagtens kan kaste smukke ørreder
af sig. Vi erklærer hermed fjorden for genåbnet og byder de blanke
vinter fisk velkomne. Tillykke til Søren med fangsten!
Formanden har
kogt en skøn film sammen fra vores klubtur til Samsø. Du kan se den
her:
07-11-11
Formanden har
skrevet en flot artikel om vores klubtur til Samsø, du kan læse den
ved at klikke her
Samsø 2011
eller kigge i artikler.
29-10-11
Klubturen til Samsø har
indtil videre været en stor succes, i lang tid har vi stræbt efter
fangster i Limfjorden men desværre uden ret mange positive
beretninger. Så er det dejligt at vi her lørdag aften kan notere
næsten 15 fisk på land, hvor de 4 nu hviler i fryseren. Udover de 15
fisk på land, skal noteres et hav af følgere, tabte fisk og
generelle observationer. Samsø har i den grad vist sig fra sin
fornemme side. Alle mand har set fisk, eller været i direkte
kontakt, så vi er klar på at gøre Samsø turen til en tilbagevendende
begivenhed. Det har uden tvivl givet blod på tanden, også de
kommende måneder i Limfjorden med en god forhåbning om, at fiskene
også i de hjemmevante fiskevande vil vende tilbage.
En fuld rapport følger
så snart den delegerede har fået den skrevet færdig.
17-10-11
Det er ikke webmasterens
mangel på tid eller lyst til at skrive herinde, der gør at antallet
af nyheder ikke er helt på sit vanlige niveau, men der er desværre
ikke meget at melde fra kysterne i Limfjorden. Enkelte personer
melder om sporadiske undermålere og nogle har set fisk af bedre
proportioner ude af vandet. Men ingen reelle fangster er gjort, som
jeg er bekendt med.
Om halvanden
uges tid drager et hold af sted mod Samsø, vi håber på et godt
fiskeri i de østligere vande på den smukke ø. Søren Christrup gjorde
mig i dag bekendt med en artikel på Sportsfiskeren, om en flok fiske
kollegers tur til øen i starten af oktober, den burde kunne give
lidt blod på tanden. Læs den evt. selv via dette link:
http://www.sportsfiskeren.dk/multe-slog-havoerred
30-08-11
(Der havde sneget sig en kalender nisse ind, så datoerne var
forkerte for første klubaften, de er nu rettet til.)
Så er der
lidt opdateringer i kalenderen med et par ture i efteråret. Første
klubaften bliver den 8. september med en fiske tur, vi mødes ved
klubben kl. 19.00, første reelle klubaften efter ferien er den 15.
september.
21-08-11
Vel
ankommet tilbage i Danmark, bloggen færdigskrevet fra Norges turen
og en masse erfaringer rigere vil jeg gerne tilskynde til at flere
vælger kysten i Norge, frem for elvene inde i landet. En tur til
Elvene er uden tvivl fantastisk, der kan være laks i rigelige
mængder, eller kun ganske få. Uanset er det også en stor natur
oplevelse.
Kysten i Norge er på
ingen måde en ringere natur oplevelse, Jacob og jeg har haft en
super tur, vi har ikke fanget fisk i de mængder vi ønskede, men har
til gengæld heller ikke skullet betale for vort fiskeri med daglige
eller ugentlige fisketegn. Under normale
betingelser, fisker kysten i Norge (efter nordmændenes udsagn) meget
bedre, men de har som vi, oplevet en markant nedgang i fiskeriet
efter 2 kolde isvintre.
Derfor håber jeg på, at kunne stable en tur på benene i efteråret
2012, hvor folk som ønsker at tage med, kan tilmelde sig (ikke
bindende på nuværende tidspunkt).
15-08-11
Jacob og
undertegnede er nu landet i Norge. Følg bloggen fra vores tur her:
Nbloggen2011
08-08-11
Sommerferien
er for de flestes vedkommende ved at være vel overstået, vejret
viser igen tænder med tunge regnbyger og en prognose som siger
vindstød af kulingstyrke. Nogle håber måske på et fiskemæssigt
tidligt efterår, som kunne give lidt ørred på gaflen.
Jacob og
undertegnede drager på søndag af sted mod de norske kyst
strækninger, med en forhåbning om et godt og meget alsidigt fiskeri
i Oslo Fjorden. De fleste drager til Norge med lakse fiskeriet i de
smukke elve for øje. Vi har sat os for at afprøve kystfiskeriet i
Norge i stedet, ikke mindst da dette fiskeri har en langt højere
arts diversitet end fiskeriet i Danmark, og så gør det jo ikke noget
at det foregår i den smukke norske natur.
Jeg forventer
at "blogge" så meget som muligt i næste uge, så i kan følge vores
daglige færd og forhåbentlige storfangster højt mod nord.
For de som
har lyst, kan jeg berette at der lige nu er masser af multer
at finde i fjorden, så frem med fluer, brød eller andet og prøv
lykken med de stærke vegetarer.
At ørrederne
så småt nærmer sig kysten i den kære Limfjord, kan Søren Christrup
berette om:
Som optakt til efterårets havørredjagt har jeg en lille oplevelse
fra en aften ved Fjorden, som jeg gerne vil dele med jer.
Torsdag den 4. august havde Marianne og jeg lavet en aftale om at
køre aftentur med Bremdal MC. Børnepasning med mere var arrangeret
da en SMS tikkede ind : "Den planlagte tur i aften aflyses pga.
ustabilt vejr".
Det er heller ikke spor sjovt at køre MC i vådt føre, så i stedet
blev vi enige om at køre en aftentur for os selv i bilen. Hurtigt
blev en termokande kaffe brygget og en varm trøje fundet frem. Da
vinden var i syd satte vi kurs mod Nr. Nissum, hvor kysten er
nordvendt og med høje skrænter. Det regnede ikke mere, og ganske
rigtigt var der læ og helt stille på stranden. Vi fandt et par sten
hvor vi satte os for at kigge lidt ud over vandet.
Efter et stykke tid, hvor den første kop kaffe var blevet drukket og
vores ører gradvist havde vænnet sig til stilheden, sagde jeg til
Marianne : "Nu kunne det være sjovt at se en sæl - eller en
springende havørred".
Ganske kort tid efter stak en stor sæl hovedet op af vandet måske 60
meter ret ud for hvor vi sad. Den så sig lidt omkring og dykkede
igen. Marianne spurgte hvor længe der ville gå før den kom op igen,
og mit svar var at der nok ville gå nogle minutter. Så spurgte hun
hvor den ville komme op, og mit gæt var at den ville afsøge en række
tangbuske, vi kunne se langs med kysten, og komme op skråt til højre
for hvor vi sad. Kort tid efter gav det et stort plask i vandet
netop hvor forudsagt, og der kom en mægtig kølvandsbølge over 8-10
meter. Så stak sælen igen hovedet op, denne gang med en blank
havørred på omkring 40 cm på tværs i munden. Den så sig igen lidt
omkring og begyndte så at tygge i fisken for at gøre den "rolig" -
vi kunne høre det knasede hver gang den bed til. Efter lidt tyggen
- og måske smagen - på ørreden fik den vendt fisken på langs og
slugte den på en gang.
Der gik der et godt stykke tid før sælen igen dukkede op, denne gang
meget længere væk fra os.
Så, kære kystfiskerbrødre : Sommeren går på hæld. Ørrederne er i
Fjorden. Vi ses derude.
Knæk&bræk, Søren
14-06-11
Formanden m.fl. har i
weekenden været på havet, du kan læse hele artiklen, se billeder
m.m. via dette link: Pinsetur
08-06-11
Søren Møllenberg ringede
her til formiddag og gjorde opmærksom på, at han har en ekstra plads
på lørdag til en Hav tur. Ring til Søren og book pladsen på telefon
nr. 24461713
04-06-11
Familiedagen til Livø.
Et
arrangement der gik i fisk på den gode måde.
Først var vejrudsigten hård imod arrangementet. Vindstød af kuling
styrke og regn i rigelige mængder til en udflugts dag. Det var altså
held i uheld at Livø færgen var fuldt booket på første og anden
afgang så vi tyede til plan b, der var Webmasterens kones sommerhus,
tak Mette og Bo.
Der
blev hygget, netværket, leget, fisket, og grillet pølser i den helt
rette ånd.
Faktisk snakkede man
om at tage til Livø i september hvor der jo stadigt kan være fine
dage, herom senere ellers ligger Livø der sikkert også til næste år.
23-05-11
Der er lige
nu voldsomme mængder hornfisk langs kysterne, så er du interesseret
i de grøn benede linedansere, så er der store chancer for fangst.
Således
beretter Jens Ole Lodahl også om horn ved en tur til Fjorden, men
med en overraskende fangst på blinket:
Jeg vil
lige dele en lille sjov oplevelse fra en ellers yderst mærkelig og
fangstmæssig dårlig forår her i den vestlige del af Limfjorden. Jeg
tror ikke jeg har oplevet så dårligt et forår i de 15 år jeg har
fisket i Limfjorden. Sidste weekend var jeg endnu engang taget
afsted, for havørreder må jo være et sted, håber jeg da. Turen gik
til Grisetå odde og efter en del hug fra hornfiskene (der er da
nogle ting, der er som de plejer at være om foråret) får jeg
pludselig et godt og solidt hug på min 7 grams stripper, endelig
tænker jeg, forårets første havørred og det mærker til at der er
noget vægt bag den og den kæmper godt.
Efter kort tid får jeg den ind og stor er overraskelsen, det er
ingen havørred, men en multe der har hugget klokkerent på
stripperen, den første jeg nogensinde har fanget. Den målte 55 cm og
vejede 1.9 kg.
Mvh. Jens Ole
Tillykke til
Jens Ole med multen.
19-05-11
Husk
familie turen til Livø den 28. maj. Tilmelding til Michael Knudsen
på tlf. 22380318.
Færgen sejler kl. 10.00
fra Rønbjerg og fra Livø kl. 15.30.
Forårskonkurrencen er nu overstået, da der ikke er nogen der har
indmeldt hjemtaget fangst overgår præmien til en summercup.
Sommercupen løber fra 12. maj til 15. september. Vinderen kåres af
uvildige dommere, vi vil gerne se et væld af arter, bare kom i gang
og der er så meget andet end ørreder i havet og fjorden.
Brian har været ved
havet og nappet et par flotte Hvarrer. Tillykke
07-05-11
Formanden har voteret
over billederne vi har modtaget fra Limfjordens Ørreddage 2011, her
er resultatet:
Vi har nu set billederne til Ørreddagene igennem og fundet vinderne.
Jeg glæder mig over at niveauet er steget i forhold til tidligere og
kreativiteten har været stor.
Vi er faldet for Simon Sigs selvportræt i sepia. Det ville være
passende at kalde billedet ”den unge mand og fjorden”. Billedet har
en god komposition og får en fin retning ud mod vand og horisont,
hvis man klipper lidt skov væk bag fiskeren.
Sølvet går til Brian Pedersen for et lækkert velkomponeret billede i
den gyldne time. PS sæt lige kameraet op i fuld opløsning næste
gang.
3. pladsen går til Hans Jørgen Nørgaard og Susanne Worm. I må selv
slås om hvem der får præmien ;0) men jeg falder lidt for den måde
Hans holder fisken på og var den lige blevet hevet op af vandet med
lidt dryppende vand ja så… Susanne må dele med Hans for jeg er også
lidt tændt på fiskeren i shiluet med blæretangen i forgrunden.
Tillykke.
04-05-11
Sidste klubaften inden sommer pausen, bliver den 12. maj. Vi mødes
til en fisketur.
Klubturen til Stevns er aflyst.
26-04-11
Limfjordens Ørreddage 2011 Traditionen tro blev Limfjordens Ørreddage afviklet i smuk
forårssol. Dog skuffer årets udgave fangstmæssigt, Østenvind og lav
vandstand bærer sikkert en del af skylden, men også den hårde vinter
har helt sikkert påvirket fangsterne negativt, om fiskene er døde,
om de er trukket ud af fjorden eller om de bare ikke er kommet sig
efter vinteren, ved vi ikke.
Sikkert er det, at fangsterne ligger på bare 10% af niveauet fra de
forgående år. Det samlede antal deltagere kender vi ikke endnu, der
er blevet kæmpet hårdt og indædt for at bringe ørreder til
indvejning, i de fleste tilfælde forgæves.
Efter de to første indvejninger var der indvejet skuffende nul
ørreder, og meget få havde set fisk. Søndag Svirrede rygterne om at
der var fanget en stor fisk, hvilket heldigvis viste sig at holde
stik.
Ved indvejningen så vi et par kendte Morsingboer, der lige skulle
høre, om der var kommet noget ind, hvorefter de da godt lige kunne
komme med et par fisk, og de skulle være så velkomne. Lidt senere
dukkede en herlig knejt op, med en lille fuldfed ørred af den slags
der ikke bliver kønnere kun større. Hermed var arrangementets
anstændighed og dyd næsten lappet i min selvforståelse.
Første præmien gik til Hans Jørgen Nørregaard for en Ørred på
3,3 Kg fordelt på 67,5 cm, konditions faktoren sagde 1,07. Fisken
lod sig friste af en flue.
Anden præmien gik til Susanne Worm for en Ørred på 2,11 Kg
fordelt på 59 cm med konditionsfaktor på 1,03. Ligeledes forledt af
en fluefisker. Tredje Præmien gik til Nichlas Wettergrens fine lille bombe
af en fisk en Ørred på 950 gram fordelt på 43 cm og konditions
faktoren sagde 1,19. Nichlas fisk faldt for en spinner.
Konditionskonkurrencen blev vundet af Nichlas Wettergren. Nr. to
blev Hans Jørgen Nørregaard og tredje pladsen gik til Susanne Worm.
Vinder på Giro blev Brian Pedersen.
Alle øvrige præmier blev afsat ved lodtrækning.
Vi
takker deltagerne, vore sponsorer samt de der har givet en
uundværlig hånd til denne udgave af Ørreddagene.
HUSK Fotokonkurrencen, send dine
billeder der siger noget om fiskeri forår og Ørreddage til
formand@skf1990.dk
De første fede fotos er allerede tikket ind, så kom igang!
Med
venlig hilsen
Struer Kystfiskerforening.
18-04-11
Så
er A-Holdets beretning afsluttet fra dette års tur til Bornholm,
læse den via dette link:
abloggen2011
I
forbindelse med gennemgang af fredningsbælter, har jeg opdaget at
der er kommet en tilføjelse i vores nærområde. Det drejer sig om
Kirstens Bæk sydvest for Oddesund, fredningen er halvårlig så den er
ikke aktuel før til september, men det er stadig rart at være
opdateret.
Se
skærmbilledet her med information fra det nye frednings kort.
Så
er præmielisten for dette års Ørreddage fuldt opdateret, tjek
programmet samt den opdaterede præmieliste ved at klikke på
billedet.
Søren Christrup har skrevet en artikel efter en uges forrygende
fiskeri på Bornholm i uge 14, læs artiklen via dette link:
B-Holdet
Bornholm
Søren har ligeledes lagt et lille filmklip op
på hjemmesiden fra turen, se den via dette link:
Klip
Jeg hører meget gerne fra dig, medlem af SKF1990 eller ej, hvis du
har fanget fisk i fjorden i år. En lille rapport vil være fint, det
behøves ikke være en fyldig og detaljeret stil, bare en kort
melding. Bare rolig, jeg skriver kun hvor fisken er fanget, hvis du
ønsker det oplyst.
Husk at tilmelde dig Limfjordens Ørreddage!! Vi ses derude.
12-04-11
Så
er der nyt fra U17 holdet på Bornholm, du kan læse første kapitel i
A-Holdets beretning her:
abloggen2011
09-04-11
Så
er der draget 2 hold til Bornholm, for igen i år at gøre livet
farligt for solskins øens ørreder. Vi venter spændt på nyheder fra
Østersøen.
Præmielisten for dette års ørreddage er nu opdateret. Der er masser
af lækre præmier fra et stort antal sponsorer. I år kan vi sågar
sige at man kan deltage "gratis" i konkurrencen. Sådan forstået at
vi har fået gavekort fra
Lystfisk.dk på kr.
100,- til
Lystfisk.dk fysiske
butik til de første 100 deltagere. Så tilmeld dig allerede nu og vær
sikret en fiskeoplevelse i særklasse. Se alle præmierne og læs mere
om konkurrencen på Limfjordens Ørreddage 2011.
Vi
ses!
27-03-11
Weekendens tur til Ærø er nu veloverstået. Turen fortjener egentligt
ikke den store artikel eller historie fortælling. Vi er for tiden i
Danmark
plaget af algen "pseudochattonella" (der kan læses mere om algen på
denne side fra Universitetet i Oslo
HER), og det i en sådan grad at kystfiskeriet for en stor del af
Bælthavets vedkommende er formålsløst. Kun de indre fjorde er endnu
ikke så hårdt ramt af denne fiske dræbende alge.
Nu
kunne mange fristes til at sige, at vandet jo er koldt endnu o.s.v.
og det kunne måske være skyld i manglende fisk, men der var bred
enighed blandt både deltagerne på denne tur, samt andre fiskere på
Ærø, at fiskene så afgjort burde have været til stede. Der var
masser af føde emner i vandet, temperaturen var stigende og vejret
generelt var perfekt for fiskeriet. Ikke desto mindre fangede 6 mand
fra SKF1990 i løbet af 2-3 hele fiske dage kun én fisk, det endda en
undermåler på ca. 30 cm. Derudover blev der ikke spottet, eller
mærket til fisk
overhovedet....
På billederne ses tydeligt hvor brunt vandet er farvet af algerne.
Flere steder virkede det nærmest som at fiske i en kop stærk Medova
The. Billedet til venstre er taget under vand, for at give indtryk
af fiskenes perspektiv. Billedet til højre er taget under samme
forhold, blikstille vand og høj sol. Men for et år siden i
Limfjorden.... Klik evt. på billedet til højre, det vil vise en
lille film sekvens af hvordan vandet bør se ud fra fiskenes
perspektiv.
Algen burde forsvinde når vandtemperaturen stiger, jeg personligt
håber det sker hurtigt og at ilt forbruget når algen dør ikke vil
påvirke havene omkring os alt for hårdt.
Tak til deltagerne for en ellers bragende hyggelig tur til Ærø, som
altid en fornøjelse!
07-03-11
Nu
hvor de fleste af os krydser fingre og tæer for plus grader i den
kommende tid, har jeg her lidt læsestof til de som endnu ikke har
vovet sig til kysten i år.
Kaj Bach Pedersen har besøgt solskinsøen Bornholm i uge 7. Det er
der kommet denne fine beretning ud af:
KB Bornholm Du finder den
også under artikler.
I
aften den 7. marts, vil en delegation fra SKF1990 deltage i et møde
hos L-O-S i
lemvig, mødet er et orienteringsmøde vedrørende et nyt projekt
startet af to ildsjæle fra det Nordjyske, projektet går under
betegnelsen Havørred Limfjorden, du kan læse meget mere om dette
glimrende projekt på denne side:
Havørred
Limfjorden
22-02-11
Her lidt nyttig information fra kassereren.
Som I
måske har set på Sportfiskerforbundet.dk
bliver det fremover muligt selvat
udprinte medlemskort direkte
via hjemmesiden.
Dem, der har betalt kontingent for 2011 (og det har de fleste)er
nu krydset af og vil formodentligt
fra weekenden
have adgang til udprint.
Da vi er mange, der skali
gang over hele landet, kan der være lidt kø, så prøv et par gange,
inden I sender en mail om, at det ikke virker.
Husk at I
selv
skal oprette en profil
inden I kan få
adgang til systemet, men det står alt sammen beskrevet på forbundets
hjemmeside.
Michael : Du spørger bare Jette
04-02-11
Med knap et par måneder til startskuddet lyder for dette års
Limfjordens Ørreddage, har formanden bedrevet en flot
video/diasshow. Se den ved at klikke
HER
Programmet for dette års ørreddage er ligeledes offentliggjort på
siden, se her: Limfjordens Ørreddage 2011
31-01-11
Jacob har i weekenden været en tur ved Gudenåen, læs her Jacobs
udførlige rapport som nok burde lokke lidt flere ud med snøren, til
trods for det stadigt kølige vejr.
Hermed
en turbeskrivelse fra en weekend langs Gudenåens breder.
Lørdag startede jeg på et stræk som Bo og jeg besøgte sidste år. Jeg
var igennem strækket 2 gange uden skyggen af fisk. Det skal lige
nævnes at vandstanden var meget meget høj, hvorfor jeg tit oplevede,
at jeg ikke kunne komme ordentligt ned i vandet. Jeg skiftede plads
og prøvede et stræk, som jeg ikke har besøgt før. Først fiskede jeg
på strækket opstrøms p pladsen. Havde en som pillede flere gange og
da den til sidst endeligt var kroget, røg den af.
En kop kaffe ved bilen fik klaret tankerne og troen blev fornyet.
Nedenstrøms p
pladsen fik jeg besøg af en hundelufter. "Et nik, godaw og fanger du
noget" senere, forsvandt han atter bag nogle træer. Få øjeblikke
efter er han vendt om og går ned mod mig. Jeg får et godt hug, et af
dem hvor fisken hugger, stangen bøjer og den er bare spændt (topøje
og håndtag får endeligt hilst igen). Den trækker ikke i starten men
står bare i strømmen. Den kære gamle madamme, må senere overgive sig
efter en ganske tilfredsstillende fight. Hundelufteren har fulgt
fighten og vi har udvekslet lidt historier. Fighten i sig selv var
ikke nervepirrende for jeg kunne se, at fluens lange hale hang ned
ad siden på den glubske fisk = indhaleret. Da madammen ligger i
vandkanten, skyder vi den begge til ca. 6 kg. Det var jeg egentligt
tilfreds nok med. Men manden siger
så: "Den der, den vejer mindst 8 kg". Vægten blev fundet frem fra
lommen længst nede i mine bukser, omsvøbt i waders
- typisk. Vægten viser 8,4 kg, så det må være en ny pr. Det viser
sig at han fisker, har familie i Struer og kan bruge et kamera.
Resten af dagen er der kun få kontakter med gedder.
Søndag ville jeg afsted igen. Sol og plus grader fristede. Samme
sted, et hurtigt besøg opstrøms hvor jeg havde kontakt søndag. 1
kast, is væk fra øjer (minus 4 grader tidligt morgen). 1 kast, is
væk fra øjer. 5 eller 6 kast fik jeg hug og fast fisk. Samme sted
som lørdag. Fisken kom ind, et hurtigt billede og afsted med den.
Her møder jeg så en gut som er på gåtur med kameraet. Vi snakker
lidt og det viser sig at han er et tidligere medlem af SKF. Lidt
sjovt. Fik desværre aldrig spurgt om navnet. Fangstmæssigt skete der
ikke mere søndag. Til sidst ved bilen skulle jeg da lige prøve
hullet igen - bare for sjov. Stiller mig på en lille bådbro hvor jeg
ser noget der ligner en svampebefængt fisk. Pjat tænker jeg. Kaster
et par gange og kigger ned i vandet. Efter at have studeret det i
nogen tid kan jeg se at det er en udleget havørred som jeg skyder
til omkring 65 cm. Måske mere. Den går dybt og det er svært at få et
billede af den. Men det kan lige
anes på billedet.
20-01-11
Søren skrev til mig her sidst på eftermiddagen og berettede om en
tur på Jegindø, desværre uden fisk på krogen. Men køligt ser det ud.
10-01-11
Godt nytår til alle
medlemmer og besøgende. Kassereren har bedt mig om via
hjemmesiden at minde om
at man meget gerne allerede nu må indbetale kontingent for 2011.
Kontingentpriser er 450 kr. for seniorer, 275 kr. for juniorer
(under 18 år) og 550 kr. for
husstande. Priserne
inkluderer medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Er du
medlem af andre foreninger under DSF, får du sidst på året udbetalt
det beløb, du har betalt for meget til DSF. Udbetalingen sker
direkte fra DSF. Som medlem af DSF modtager du
Sportsfiskeren.
Kontingent kan
indbetales til
Vestjysk Bank reg.nr. 7602 konto nr. 1134242. Husk angivelse af navn
og adresse ved indbetaling.
Du kan naturligvis også betale direkte til kassereren ifm.
klubaftener. I forbindelse med indkaldelse til generalforsamling vil
der ydermere være medsendt et indbetalingskort.
DSF er
undervejs med et
nyt medlemssystem og kassereren vil derfor gerne
bede medlemmerne
om at
maile
deres fødselsdato (dag-måned-år) til
henning@skf1990.dk
.
Fødselsdato og
email-adresse vil her efter
blive indtastet i
DSF´s
medlems
kartotek. Nærmere
information om det nye
medlemssystem og hvad
det kan bruges til følger,
efter hånden som det
bliver helt klar til brug.