Oddesund og Grisetåodde

Oddesund den nok kendteste plads i nærområdet, hvilket vel ikke er så underligt da man her finder nogle Limfjordens dybeste partier omkring 27 meter, her er friskt strømmende saltvand, høje skrænter og stor dybde meget tæt på land, samt store koncentrationer af føde emner som sild tobis mm. Fra broen mod Grisetåodde varierer kysten med mange store sten og resterne af det første færgested. Hvad mon der kan ske her hvis man fisker omkring strøm vendingerne, eller fisker lidt utraditionelt. På den anden side af odden er bunden hård med sten som dækker bugten ind mod den gamle færgehavn, der er delvist tilsandet og under stærk nedbrydning. Ikke desto mindre ser den lidt spændende ud da der er en rimelig dybde på ydersiden af den gamle og delvist sammenfaldne dækmole, nedfaldne sten fra det gamle bolværk danner et spændende jagtterræn for ørred. I april fiskes der sild i området omkring broen og i maj fiskes der hornfisk. Området rummer udover et spændende fiskeri også en spændende historie med færgesteder, færgehavne, Bunkere der på nordsiden er åbnet for turister, samt en kutter med Turist information mm.