Foreningstur til Lyø den 28-31. oktober 2004 v/Søren Christrup

Hvorfor Lyø?

Denne tur var foreningens 5. tur til Lyø. Efter at have udsendt en fire-mands ekspedition i 1999 har foreningen på hver tur siden mønstret mellem 9 og 12 deltagere.

Lyø er speciel på flere måder. Dels er der ideelt havørredvand næsten hele vejen rundt om øen. Dels er der en helt speciel stemning med gamle huse, smalle veje, gadekær og en sindig holdning til fastlandets moderne tempo blandt de ca. 150 indbyggere.
At komme til Lyø er næsten som at træde ind i vore bedsteforældres verden. På hver tur har vi nydt godt af Inge's og Rasmus' gæstfrihed, som selvfølgelig ikke bliver mindre af at vi betaler for husly i den hyggelige, gamle gård i Lyø By.

Hvorfor efterår?

Tja, ved en ren tilfældighed faldt den første tur om efteråret, og det har ingen fundet grund til at lave om på.

Hvorfor 4 dage?

Fordi det giver to hele dages fiskeri på Lyø (fredag og lørdag), en torsdag eftermiddag til at tage derned og en halv søndag til at komme hjem igen i god tid inden den kolde tyrker på arbejde mandag morgen.

Torsdag: Ankomst og velkomst. De ni deltagere på turen var (i tilfældig rækkefølge, men opdelt i biler):

A : Røde Tommy, Knudsen og Ejvind
B: Tommy Vorgod og Peder
C: Paw og Torben
D: Henning og Søren

Alle undtagen hold B tog 18-færgen fra Fåborg og ankom til Inge's hus halv syv. Tommy og Peder var taget over med 14-færgen, og havde allerede fisk i fryseren. Tommy en Lyø-ørred på 47cm, og Peder en Lillebælt-ørred på 58cm og hele 2,1 kg. Så var der li'som noget at leve op til.
Hold A havde også fisket hele dagen på Fynshoved, men havde ikke haft det samme held. Inge tog imod os med vanlig iver, og gav os lov til også at bruge baghuset med brændeovn i stuen. Det varede ikke længe før alle mand var samlet omkring den varme ovn, som efter en lang dags strabadser og et kvantum humlejuice fik os til at falde som fluer.

Fredag: Regnvejr og rusk i begge ender Vejrudsigten havde sagt regnvejr en stor del af fredagen, og det kom til at holde stik. Vinden var frisk fra øst, og hele dagen silede det ned, men hvad gør det når tøjet er tæt og fiskene bider?
For bide, det gjorde de! Henning og jeg startede ved Pelle's rev på sydkysten, en lækker lokalitet som altid er god for fisk.

Indenfor den første time havde jeg haft to "målsfisk" til genudsætning plus et par mistede fisk, nogle hug og nogle følgere. Henning havde også haft kontakt, men havde svært ved at få dem med helt ind. Ved frokostbordet viste en hurtig optælling, at vi indtil videre havde haft 18 ørreder på land, men kun Ejvind kunne fremvise en over målet: 53cm.

Eftermiddagsfiskeriet tog Henning og jeg først ved Trillen, men skiftede dog hurtigt til Klokkestenen på vestkysten. Ejvind's ørred havde haft en stor tobis i maven, så jeg tænkte at en Sølvpilen måtte kunne give fisk. Det kunne den - to undermålsørred og en 1,5 kg's torsk blev det til inden mørket standsede fiskeriet for den dag.
Hjemme var Knudsen i gang med at rense en god torsk på ca. 2 kg, men ellers var der kun meldinger om småfisk. Nu stod ørredtælleren på 36.
Aftensmaden var skovhuggergryde med kartofler, og det blev spist op! Våde, mætte og optimistiske forløb resten af aftenen forholdsvis roligt med lige dele kortspil og snak.

Lørdag: Tobisfiskeri eller tyvfiskeri?

Fra tidlig morgen satte hold A, B og C kurs mod Pelle's grund. For ikke at trampe de andre over tæerne tog Henning og jeg til Havløkke på Lyø's østside, som vi indtil nu havde undgået på grund af vinden. Nu var det til gengæld næsten havblik, og vi havde en herlig morgen langs skrænterne. Da vi satte næsen hjemad mod frokosten havde Henning haft 6 ørreder på land og mistet en rigtig god på 1,5-2 kg. Jeg selv havde fanget og genudsat 5, heraf en 45cm's farvet fisk. Vi var enige om, at det her var lykken.

Hjemme i huset var Røde Tommy helt på dupperne. På Pelle's rev havde han fanget en flot ørred på 53cm på en tobis, som Paw havde foræret ham. Til gengæld var Torben ikke sen til at forklare sagens rette sammenhæng under trusler om eksklusion med videre: Torben havde i et stykke tid fisket revet af, da Tommy (ifølge Torben) stiller sig "nærmest foran ham", kaster tobisen ud og plaprer løs et stykke tid, hvorefter flåddet ikke var til at få øje på....
Ørreden havde på det nærmeste allerede fordøjet tobisen, inden Tommy fik strammet linen op. Om Tommy var heldig eller om tobiser bare er metoden, mon ikke nogen vil undersøge det i den kommende tid?
Da frokosten var kommet på bordet og bølgerne havde lagt sig blev en ny optælling foretaget: 56 ørreder ialt.

Ved offentliggørelsen af vores succes ved Havløkke om formiddagen kunne Henning og jeg fornemme, at stedet ville blive flittigt besøgt om eftermiddagen - derfor tog vi til Pelle's rev. Det viste sig dog hurtigt at vandet var tykt af drivende ålegræs på selve revet, men i retning af klokkestenen blev vandet rent og næsten blik. Henning gik i forvejen, og forsvandt rundt om pynten langt omme. Jeg var ved at være mæt af fiskeri, men fulgte dog efter med gå-fiskeri. Da jeg nåede om til ham uden at have mærket fisk kunne han fortælle om en på land og flere mistede fisk.
Jeg fandt noget der lignede Hennings blink, nemlig et lille hjemmelavet messingblink, som jeg engang fik af Søren Peder. Der gik vel mindre end et kvarter før en god fisk tog blinket i tangbæltet tæt på land. Den var tydeligvis større og stærkere end de sædvanlige småfisk, og på under 5 meter line gav det noget af en krigsdans inden jeg fik "losset" den langt op på stranden.

53cm og lynende blank var den. Det blev ikke til meget mere fiskeri til mig den aften. En salig tilfredshed fyldte min krop mens jeg sad på stranden og nød den stille og milde efterårsaften mens mørket gradvist faldt på.

Under aftensmaden stod ørredtælleren nu på 66. Vi fik sammenkogt ret med millionbøf, cocktailpølser, bønner og ris. Vistnok for første gang i foreningens historie blev der ikke spist op - selv Røde Tommy måtte til sidst melde pas!

Aftenen blev stille og kort. Vi ville alle tidligt op til de sidste par timers fiskeri inden færgens afgang 10:40.

Søndag: Sidste chance Selv om vi tog ud i buldrende mørke fik morgenen hurtigt ende. Henning og jeg tog atter til Havløkke og fik hver en enkelt genudsætter. Kort før lukketid så og hørte jeg en STOR fisk tage noget i overfladen 30 meter væk, men trods både mine og Hennings ihærdige forsøg kunne vi ikke lokke den til det mindste. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Men på denne Lyø-tur var det altså tæt på! Lige dele godt fiskeri (72 ørreder og et par gode torsk), flot natur, hyggelig indkvartering, godt kammeratskab og de sædvanlige drillerier gjorde denne tur til en af de bedste foreningsture til dato. Og det siger en hel del.

Tak til alle for en kanon tur!