Weekend tur til Langeland, sidste weekend i oktober 2008.

 

12 mand havde valgt denne sidste weekend i oktober til en forlænget weekend, med et forhåbentligt skønt efterårsvejr med høj sol, svag vind og flere overspringere på land. Sådan skulle det ikke helt gå….

Op til weekenden blev vejrudsigten studeret nærgående for det sydfynske øhav, men den blev kun værre efterhånden som vi nærmede os tidspunktet for afgang. Det skulle nu ikke afholde undertegnede og Jacob fra at tage af sted på en hyggetur til den lange ø.

 Alle mand dukkede efterhånden op i huset på Ristingevej. Ejvind, Tommy, Søren, Michael Åberg og Svend var landet forholdsvis tidligt torsdag på øen og havde allerede fisket på den nordlige ende af øen. Knudsen, Henning, Søren Christrup, Torben, Jacob og undertegnede, indfandt os mellem kl. 18 og 20. Der kunne rapporteres om følgere og springende fisk så modet var højt for de følgende dages fiskeri. Ved 20 tiden var der fuldt mandtal på nær Henrik som desværre måtte melde afbud. Aften måltidet blev indtaget og der blev planlagt hvor fredagens ture skulle gå til.

Fredag morgen stod folk generelt forholdsvis tidligt op, og fordelte sig rundt på øen. Jacob og jeg valgte at køre mod øst i et håb om at den kraftige sydvesten vind ikke var så slem der. Vi havde udset os et lille skov område som faktisk ikke er med i den ellers rigtigt gode ”117 Fynske fiskepladser” guide.  Det viste sig dog hurtigt at skoven var en del af et gods og det var helt klart privat område, da vi faktisk pludselig befandt os midt i et større jagt selskab, vi valgte at fortrække dels for ikke at trænge ind på ”godsejerens” enemærker og dels for ikke at være i vejen for eventuelle flyvske haglbyger. Vi valgte at køre et lille stykke længere nordpå til det mere kendte Påø stræk, men nu fik vi syn for sagen hvad den hårde sydvest vind kunne gøre i mod fiskeriet på Langeland, vandet var endog meget grumset og selvom det senere skulle vise sig at den slags plumret vand sagtens kan holde fisk, vidste vi begge at moralen holdes højest når man kan se sine fødder på mere end 5cm vand.


 Vi skiftede plads til Næshoved / Pæregårdsbugten som faktisk er et af de eneste steder med læ når vinden er i det sydvestlige hjørne. Her som de fleste andre steder på øen, kan man køre mere eller mindre helt ned til vandet og parkere, for derefter at pakke grejet ud, gå 20 meter ned til vandet og begynde at fiske, måske endnu en grund til at Langeland er en foretrukken ”fiskeø”.
 Vi fik os iført det vandtætte kostume for beskyttelse mod både vandet fra neden som fra oven.  En kop kaffe blev indtaget mens vi studerede vandet og samtidigt observerede vi marsvin i 3. Badekar så optimismen var høj for at ørrederne var der. Vi fiskede på pladsen i omtrent 3-4 timer, Jacob havde kontakt til en enkelt undermåler som måtte op og vende men fik hurtigt friheden igen, yderligere et par undermålere fulgte Jacobs Bornholmerpil, men det blev ved det på pladsen.


 

Vi skiftede plads til Hou Norstrand hvor Svend også stødte til for en kort stund, her var vandet dog igen oprørt af skidt så Svend fortrak hurtigt men Jacob og jeg tog chancen, vi blev nok lidt længere end vi i første omgang havde satset på, idet en tysker ved siden af os, som gik med flue i modsætning til vores spin, først fangede og genudsatte en undermåler, men kort efter fangede en måls ørred som kom i kurven. Jacob skiftede til bombarda og flue og jeg skiftede til fluestangen, i et håb om at vi kunne gøre tyskeren kunsten efter, men vi fik ikke alverden ud af anstrengelserne. Mørket begyndte at trænge sig på og sulten var begyndt at sætte ind, så vi vendte næsen de 50km. Sydpå til Formanden og ex-formandens kødgryder som var en sand kulinarisk fornøjelse.

Meldingerne var generelt de samme, ingen eller meget små fisk var landet og der var forsøgt på mange lokationer rundt på øen.  Det gav selvfølgelig anledning til nogen debat om hvorfor der ikke blev landet fisk, og hvorfor størrelsen på dem som blev landet var så små. Folk dryssede stille og roligt i seng i løbet af aftenen, formentligt med en forhåbning om at vejrskiftet lørdag til solskin og en smule mindre vind ville kunne vække de større fedtfinner til live.

Lørdag morgen listede Jacob og jeg til Keldsnor som det første stop, jeg håbede at vinden ikke var for kraftig på øst siden, men den kom desværre stadig med en god styrke op langs kysten, så dønningerne rullede stadig og vandet var lettere grumset. Vi startede ud med at fiske lige syd for fyret langs stranden hvor der er temmelig dybt under land. Personligt har jeg det ikke godt med grumset vand, troen på at det holder fisk har jeg svært ved at opretholde, til trods for mange praktiske erfaringer. Så jeg fiskede egentlig temmelig umotiveret da et godt hug faldt små 20 meter ude. Med det samme messer en stemme i hovedet, Torsk? Ørred? Torsk? Ørred? O.s.v. indtil den tager udløbene sådan som ørreder nu gør, så var jeg sikker. Til trods for at Jacob kun gik ca. 30 meter længere henne ad kysten, kunne mine pift og råb ikke vække ham, hvilket måske også siger lidt om blæstens styrke på pladsen og ikke mindst støjen fra bølgerne. Til sidst opdagede han dog at jeg gik med fisk og ilede mig til undsætning med et net. Vi fik fisken på land og den blev målt til 50+. Vi fiskede ikke meget mere på pladsen, da vinden efterhånden tog til og gårsdagens plads med rent vand trak lidt i os.

Vi kørte forbi huset for at få fisken i fryseren og samtidig fik jeg mine glemte sokker med. Herefter kørte vi igen til Næshoved / Pæregårdsbugten hvor vi fiskede nogle timer til hen på eftermiddagen, Jacob havde en følger og så springende fisk, men vi mærkede intet til dem. Knudsen ringede ved 14 tiden og fortalte at de havde haft en del mindre fisk på land ved Korsebølle Rev, så vi fik pakket grejet og kørte de små 4-5km. Længere nordpå. Her var vinden lidt mere voldsom, men til gengæld viste revet sig at være helt fantastisk, med lavt vand ud til selve revet og dybt vand på ydersiden, en rigtig god fiskeplads som nok ville være endnu bedre i en lidt svagere vind, hvor ålegræsset ikke hægter sig på krogen konstant. Vi fiskede på pladsen til mørkets frembrud, da havde Henning tabt en fisk og Jacob genudsatte en undermåler. Det var tid til at komme tilbage til huset og få fyret op under aftensmaden.

Søndag morgen var alle enige om at turen gik hjemad, vinden var frisket yderligere op og motivation var der ikke meget af. Jacob og jeg havde snakket om et stop ved Vejle Fjord, men motorvejen og sofaen derhjemme dragede lidt mere end fiskeriet.

Tak for en rigtig hyggelig tur til alle deltagere, desværre alt for få fisk på land, men de er der bare næste gang vi kigger forbi.

/Bo Holm.