I weekenden den 3.-5. november var 5 mand taget på klubtur til Langeland.
Søren og Michael var
taget af sted om torsdagen og kunne berette om digegennembrud, højvande
og vand der var mere uklart end kaffegrums. Onsdag og torsdag var der
således konstateret historisk høje vandstande i området og
CivilForsvaret havde travlt med at lænse vand ud af sommerhus-områderne.
SM kunne berette om en historie i lokal TV med en dame som torsdag
morgen vågnede op til en frostsikring af hendes have med ca. 70 cm tang
over alt. Det positive var således at vi nok ikke skulle gå så langt for
at komme til vandet, udfordringen var at det nok ikke var så let at
finde klart vand. Michael og Søren havde da heller ikke fanget noget i
løbet af torsdagen.
Fredagen blev brugt til at afprøve flere forskellige lokaliteter. Henrik, Paw og Henning kom ved middagstid efter en genvej fra Holstebro via Struer til Langeland for at hente Paws fiskejakke. Vi mødtes med Michael og Søren i sommerhuset.
Først var vi på et par lokaliteter nord for Hov, men disse blev hurtigt opgivet på grund af det uklare vand. Senere gik turen til Snøde, hvor vi fik fisket en times tid. Ude på spidsen var der nogenlunde klart vand, men til siderne var vandet totalt grumset til. Grumset vand vil sige at man står ude i 10-15 cm vand uden at kunne se støvlerne.
Næste lokalitet var ved Tranekær Fyr, hvor der blev fisket intenst resten af eftermiddagen frem til ved sekstiden. Alle var overbeviste om, at stedet burde kunne ryste en torsk af sig sidst på dagen. På dette tidspunkt havde vinden lagt sig og sidst på dagen kom fuldmånen frem og lyste. Alt var perfekt (bortset fra at vandet selvfølgelig stadig var grumset), men vi fik ingen fisk.
Fredag aften stod på Henriks chili con carne som lå rigtig godt i maven ovenpå en kølig fisketur ved kysten.
Lørdag startede vi med at
igen at køre til områderne ved Hou, men vandet var stadig grumset og CF
var endnu ikke færdig med at lænse vand ud fra digegennembrudene, så vi
kørte igen uden at fiske.
Noget skulle der ske, så vi besluttede os for at køre til det sydligste
Langeland, idet vinden nu var drejet i nordvest med en styrke på 10-12
sekundmeter.
Sidst på formiddagen
ankom vi til Gulstav. Vinden kunne tydelig mærkes nede ved spidsen og
der var en lang brun bræmme af beskidt vand som strømmede rundt om
klinten.
Vandet så imidlertid klarere ud længere mod øst og dette blev starten på
en gevaldig vandretur i skrånende terræn på glatte rullesten. I løbet af
dagen travede vi ud mod Kelsnor. På den østligste spids var der steder
med nogenlunde klart vand, men stadig ingen fisk. Over middag var vi
nået nord om Kelsnor Fyr og endelig efter mange timers ihærdig fiskeri
lykkedes det Paw at fange en havørred. Fisken var et stort tilløbsstykke
og den skulle beundres inden genudsætningen som bevis på at der er fisk
i vandet, selvom det ikke ser sådan ud.
Fisken gav en dejlig lyst til at fortsætte. Vi fik ringet til Søren som stadigt fiskede med bombarda´ en nede ved Gulstav og fik ham lokket til. Dette gav også ekstra energi fordi vi nu ikke længere skulle bruge en time på at trave i rullestenene for at komme tilbage til bilerne.
Søren fandt en trappe nordfor fyret og stødte til os og kort tid efter var der bid. Men fisken opførte sig nu hverken som havørred eller torsk. Det var derimod en flot skrubbe som havde taget fluen.
Mens Søren snørede den flade gik jeg og fiskede sammen med Michael. Når man nu har gået i næsten 2 dage uden at mærke fisk er det for mig lidt uforståeligt at når der så endelig er fisk, at man så bare "genudsætter" en sølvblank havørred på 3,5 – 4,0 kg. Pludselig råber Michael et eller andet (men det har han jo gjort før uden at der var grund til at bevæge sig for at se "en ordentlig slæde"), men denne gang kunne jeg jo se fisken ligge i vandkanten og sprælle mens Michael sprællede på land. Det var en stor fisk og bare lyden af den når den klaskede ned i vandet/sandet igen afslørede at der var vægt bagved. Retfærdigvis skal det siges at fisken huggede på kun 2 m line og at det i det grumsede vand ikke var til at se noget som helst før hugget. At dømme ud fra Michael ansigtsudtryk bagefter var han nu heller ikke selv helt tilfreds med genudsætningen. Resten af dagen blev der fisket intenst men uden resultat.
Søndag morgen stod på oprydning og rengøring af sommerhuset. Herefter tog Michael og Søren hjem, mens vi tre andre skulle prøve en sidste gang nord for Kelsnor Fyr. Jeg tror at håne-retten ved evt. at fange en firekilos havørred og vise billedet til Michael var en stor motivationsfaktor. Vinden var i mellemtiden taget yderligere til, men vi kunne dog stadig finde læ og roligt vand. Efter et par timers fiskeri måtte vi dog se i øjnene at der ikke var held med fiskeriet og at Michael havørred havde forladt området efter at danset/sprællet om kap med Michael i strandkanten.
Tak til alle for endnu en god klubtur. Henning
