A-holdet på Bornholm 2006 v./ Gert Ringsted

Uge 17 nærmer sig med hastige skridt, hvilket er lig med at vi atter en gang drager mod Bornholm. A-holdets vanlige besætning Niels, Henning, Knudsen og undertegnede glæder sig som små børn. Den lange vinter og det kolde vand gør måske, at vi netop i år rammer det helt rigtige tidspunkt. Vejrudsigten er noget nær perfekt - det skal netop i denne uge blive forår med temperaturer over 10 grader og vinden blot svag til frisk fra sydøst skiftende til nordvest og vest. Stort set alle pladser er fiskbare med disse udsigter.
Vi skal i år køre i Hennings grønne Berlingo. Der er masser af plads og med tagbox'en ovenpå er der slet ingen pladsproblemer, selvom alle naturligvis har så meget grej med, at man skulle tro, at vi skulle åbne en grejbutik...

Vi skal som sidste år bo i sommerhuset i Bølshavn. Et smukt lille sommerhus, med panoramavindue og haven direkte ned til Østersøen 100 meter fra "Farmors Hus", som er en af de kendte fiskepladser.

Vi var kørt fra Holstebro ved 3 tiden om morgenen og var da en anelse møre, da vi ankommer, men man skal jo altid lige prøve et par kast efter den obligatoriske udpakning af grej. Niels plejer jo have noget hjemmekonstrueret grej med til stor moro for os andre - det er nemlig ikke altid at det er lige anvendelig. Knudsen ville også være med i år og havde konstrueret et bobleflåd med påmonteret knæklys til nattebrug. Det var dog intet imod Niels's bidemelder konstruktion. En elektronisk anordning fra en fjernstyret bil blev påmonteret fiskestangen. Udløb af line aktiverede senderen som alarmerede modtageren, som var konstrueret ud fra bilens modtagerdel. Selv lys og lydgiveren på modtageren var såmænd fra noget af døtrenes legetøj. Alt blev naturlig demonstreret - og vi lå flade af grin. Anordningen kom dog aldrig i brug i praksis, hvilket nok heller ikke var tiltænkt.
Et af de andre påfund var en stak hjemmelavede blink - en ca. 24 cm. lang flad og lige konstruktion i et stållignende materiale - der blev udtrykt stor skepsis for om denne overdimensionerede "ispind" overhovedet var mulig at kaste med... Lad det være sagt med det samme - efter et par kast nede på klipperne, hvor "blinket" flaksede rundt i luften over hovedet på folk, blev de pakket væk, og vi så ikke mere til dem på denne tur.

Aftenturen går til Lufthavnen, hvor vi kan nyde turens første fantastiske solnedgang og bål på stranden er næsten obligatorisk, når vi har sådan noget vejr.

Jeg går et stykke om til venstre og har et hug allerede i 2. kast. Fisken er ikke på som sådan, men man mærker tydeligt, at noget slår til wobleren eller fejlhugger. Sanserne skærpes og man er helt tændt. Jeg prøver en masse forskellig grej, men mærker ikke mere. Lidt senere ser jeg dog en ret pæn fisk springe helt fri af vandet - spændende! Henning kan ligeledes berette om kontakt med fisk efter kort tids fiskeri, men den bliver heller ikke hængende. Niels derimod har haft lidt mere kontakt. En pæn fisk på 1½ - 2 kg. tog også efter kort tid fluen (bobleflåd) og den er på et stykke tid - indtil den springer fri af vandet og spytter fluen ud... Vi fisker ind i mørket, men der sker ikke mere denne aften.

Veludhvilede... står vi op søndag morgen kl. 3.30! Turen gå til Hvideodde, hvor vi er sikre på at kan være aht. vind og bølger. Hvideodde har gennem vinter og foråret kastet mange gode fisk af sig og sidste år fik vi da også et par stykker på denne let tilgængelige fiskeplads, som ligge lige nedenfor campingpladsen i den nordlige udkant af Rønne. Denne morgen er det dog kun småfisk, der er indenfor rækkevidde. Flere undermålere kommer på land og flere hugger/følger efter. De store udebliver i denne omgang.

På billedet ses Michael og Henning stående i profil. Henning har altid sin hovedpude med til Bornholm - men at han ligefrem bærer rundt på den, når vi er ude og fiske, synes vi andre nok er lidt underligt...
Mere underligt er det, at vi faktisk pludselig ser en lille hvid rotteunge spankulerende rundt i bevoksningen ned til stranden. Den er nærmest tam og Niels kan tage den op og lade den kravle på armen. Vi bliver enige om, at det må være en tam, der er undsluppet eller bevidst sat ud i naturen. Vi lader den gå igen.

Vi skifter fiskeplads til den anden side af øen. Salene skal prøves og forholdene er sådan set i orden - pænt med bølger og ikke voldsomt med skidt i vandet. Det er dog desværre så højvandet at vi ikke kan komme ud til favoritpladsen - den flækkede - vi tør i hvert fald ikke at gå derud af frygt for at blive væltet af bølgerne og trukket med ud i dybet. Nok er det en god plads, men man skal også have respekt for naturens kræfter. Lidt mærkeligt har vi slet ikke kontakt med fisk i Salene denne formiddag.

Efter frokost og et lille hvil midt på dagen kører vi om eftermiddagen til Hønseriet. Der er små brækkende bølger, som ruller ind over skærene og ikke meget vind. Det ser bare godt ud. Michael har rigtig gang i fiskeriet. På et par timer kan han genudsætte 2 slanke fisk på ca. 55 og 70 cm. Det er fisk, der har været oppe og gyde, men endnu ikke i topkondition, så de får friheden igen. Det er de blanke overspringere, vi går efter! Michael får dog også chancen idet en 2 kilos af slagsen også forgriber sig på Gladsax wobleren, men ak. men ruller sig af helt inde foran fødderne af Michael, som har lidt svær ved at nå fisken i bølgerne.
Undertegnede har selv en bette blank fisk lige under målet, som afkroges uden de store problemer ude på skæret. Måske lidt tosset, men vi beslutter i hvert fald at forlade Hønseriet for i stedet at køre til den anden side af øen - til lokaliteten Vang, hvor det er planen, at vi vil nyde solnedgangen til en gang ristede pølser over bål.
Vang har før vist sig også at huse pæne ørreder. Dem ser vi dog ikke i denne omgang. I stedet kommer torskene helt ind, da det bliver mørkt. Der er nogle ret store imellem. Henning får en ordentlig på af slagsen - 3 kg. anslås den til og i forsøget på at hive den helt ind til sig for at få krogen vristet fri, knækker fiskestangen med et smæld. Klingen knækker simpelthen midt på den øverste del - surt show. Den gamle Samurai, der har været med på Bornholm de sidste 10 år er færdig... Vi skal nok en tur ind og besøge grejbutikker imorgen!

Hjemvendt til sommerhuset efter en lang dag skal vi da lige nyde en god pilsner. Et par udsøgte af slagsen er indkøbt, men Knudsen må være meget træt - for efter indtagelse af blot en ½ Ale no. 16 - overmander trætheden den gode mand og kapslen må på flasken igen og resten gemmes til næste dag. Det har ingen lige godt før set ske for Knudsen, som ellers nok plejer at være mand, der er oppe til sidste dråbe...

Men det skrækkelige vækkeur ringer jo også allerede igen kl. 3.30 mandag morgen (nat). Vi bliver enige om at køre over til Rastepladsen, der ligger lidt syd for Sose Odde. Det er en forholdsvis lille fiskeplads, så 4 mand er rigelig på denne lokalitet.

Billedet her til venstre er taget op mod Sose Odde, hvor der typisk er flere fiskere, da man kan parkere helt ned til pladsen. Rastepladsen kræver en lille gåtur og er måske derfor oftere ledig.

Vi er heldigvis de første på pladsen, så spændingen er helt i top, da de første par kast sendes ud over vandet i det svage morgenlys. Knudsen har glemt sin pandelampe, så han bliver omgående omdøbt til "Torben". Forklaringen er den at vor gode formand, Torben, der før har været med på Bornholm, adskillige gange har udmærket sig ved at glemme de mest banale ting at få med ud på fisketuren - op til flere gange endda - det være sig: Waders, Fiskestang, Vadestav og den slag "småting".

Nå, men "Torben" får da fisket og mister faktisk en målsfisk. Henning har også kontakt med fisk og hhv. Niels og jeg fanger et par fisk lige under målet på flue og snaps-blinket. I den gyldne time, hvor det lysner, ser vi en del aktivitet af fisk, der springer af vandet. Mange af dem er lang ude - vi kan knap kaste derud. Der er ret store fisk imellem, så det er virkelig spændende. Der kan ske noget i hver enkelt kast og vi skiftes til at fiske ud over stykket. Ved 9 tiden har det været stille nogen tid og vi beslutter at køre til Sportdress i Rønne og kigge på en ny fiskestang til Henning.

Det ender med at både Knudsen og Henning køber nye spinnestænger af mærket Fenwick, så nu er der linet op til de helt store fisk... Hjemme ved sommerhuset i Bølshavn går Niels en tur på klipperne og fanger en nedgænger på 55 - 60 cm. i 4. kast, som genudsættes. Mere sker der ikke og efter en middagslur skal Hønseriet atter prøves. Henning får straks gang i den nye stang, men mister dog fisken på ca. 60 cm.
Jeg går ud på nogle skær, hvor der er dybe kløfter ude foran og endnu flere skær længere ude. Det er et typisk sted for ørreder at opholde sig og minder faktisk lidt forholdene ved den flækkede i Salene. Gladsax wobleren lokker en ørred til hug, men den får ikke ordentligt fat. Jeg prøver med alt muligt fra grejkassen, men kan ikke få fisken lokket frem igen af dybet. Til sidst sætter jeg en noget "tvivlsom" wobler på af mærket "Rappen". Den er sort med hvide prikker og går meget højt i vandet. Jeg fisker den ultra langsomt og vibrerer lidt med stangspidsen for at given lidt liv - det er lige det, der skal til. Først "rejser" jeg en stor blank fisk. Den kommer nedefra blot 5-10 meter ude - måske ser den mig, for den vender uden at tage wobleren - jeg kan se den blanke side tydeligt i vandet, da den vender om. Jeg når næsten at hive wobleren op, da en anden (formoder jeg) fisk pludselig kommer op fra hullet og tager wobleren lige foran støvlesnuden. Yes, det er en flot blank fisk på ca. 2 kg. Den vrider sig voldsomt og krogen mister taget - pokkers... Fiskene er endnu en gang ikke til at lokke frem. Der går en rum tid og en ½ time senere prøver jeg en "snaps", der fiskes relativt hurtigt over skærene. Det får en muggi (nedgænger) på 55 - 60 cm. til at hugge. Den bliver siddende, men genudsættes naturligvis, selvom mange af nedgængerne efterhånden ser rimelige ud mht. kondition.

Der sker ikke mere den dag ved Hønseriet. De blanke vandt endnu en gang og svømmer stadig derude. Aftenfiskeriet ved Hvideodde giver 4 fisk på land, men det er atter småfisk vi løber ind i. Vi sætter vores lid til at morgendagen vil bringe lidt mere størrelse på de fisk, der kommer på land.

Det kniber lidt med at komme op tirsdag morgen og vi er først ved Salen ved 7 tiden, men underligt nok er der endnu ikke andre fiskere på dette populære hotspot. Vi fordeler os, så Niels og Knudsen går fra Bobbeåen ud mod den flækkede og Henning og jeg vandrer til højre ud mod Hestestenene. Jeg får en undermåler i et af de første kast, har senere et hug og ser flere fisk rode rundt i overfladen. Henning mærker også en der lige "snuser" til agnet og ser også fisk. der springer af vandet.

Allerede da vi stod ud af bilen så Knudsen er fisk "ringe" lidt ude til venstre og da den flækkede næsten altid er god for en fisk eller to, så var det med stor spænding at Henning og jeg gik tilbage mod bilen. Men Niels og Knudsen havde heller ikke haft held med det. De havde ganske vist set fisk, men ikke haft noget voldsomt i nærheden af krogen. Et par stemningsbilleder, skal i dog ikke snydes for.

Vi må hjem og få noget middagsmad og tanket noget energi på kroppen, som er lidt mærket efter de lange traveture hen over stok og sten. Det er Niels, der er dagens kok og menuen står på mørbrad, der bare lige skal have en ½ time i ovnen. Det udvikler sig dog til en noget røget affære og der må ringes hjem til Karin for at få lidt assistance vedr. tilberedningen. Marinade og andre gode sager er åbenbart dryppet ned i bunden af ovnen og har udviklet en voldsom røg, så vi må have alle døre og vinduer op igennem længere tid - og alt er ligesom indhyllet i denne "røgduft" - bare nu ens Gladsax woblere ikke er blevet "forurenet" tænker jeg og hænger jakken med mit grej udenfor. Det skal straks hermed siges, at maden smagte fortræffeligt!

Grejet tilses - Niels skal have vendt hans fireline, som er blevet lidt slidt - det er ved at udviklet sig til en større fuglerede, hvor Knudsen må træde til og hjælpe med at rede trådene ud. Det lykkedes og et par timer senere... kan vi køre til Bavnodde.

Det er diset og let vind fra sydøst, da vi ankommer. Et par lokale går i bugten til højre, så vi placerer os på spidsen. Niels er dog gået ned ved selve Korsodde, der ligger 500-700 meter før, som det måske kan ses på billedet til venstre. Vi har ikke fisket længe inden der lyder et brøl fra Knudsen. Han får et voldsomt træk i linen meget tæt på land. Fisken trækker nedad og vender med et for at springe næsten lodret ud af vandet. En meter oppe i luften kigger den olm på Knudsen og spytter Gladsax wobleren ud og siger farvel og tak... Knudsen er helt vild i ansigtet og råber og skriger ... den var sat'me stor Gert - nej, hvor var den stor, så du den - gjorde du - så du hvor stor den var, satans, sgu, pokker da også...
Jeg kan tydeligt forstå på Knudsen, at dette var en stor fisk. Jeg står i vindretningen af Knudsens stemme og har næsten ondt i ørerne. Den voldsomme råben når også Niels, som går 500 - 700 meter omme på Korsodde og senere samme dag komme en flok Nordmænd såmænd også ned til Bavnodde - gad vist om de også havde hørt Knudsen...

Fisken var stor og Knudsen gætter på 6 - 8 kg. overspringer, hvilket bare bekræfter, at de virkelig findes og er til at få i tale!

Niels er som sagt ankommet og vil prøve om fisken kan lokkes med et sildestykke - jeg tror, det er første gang vi på de 12-15 år er kommet på øen, at nogen har sild med - hvem andre end Niels - nej, han er altid god for at prøve nye tiltag. Et lille stykke sild monteres i stedet for flue og fiskes ellers som man gør med bobleflåd og flue - det virker!! Det er faktisk rimeligt effektivt. Hvis der er fisk i nærheden, kan de jo ikke stå for denne lækkerbisken.
Men nedgængere lugter altså også lunten, og snart hænger en ordentlig "slæde" på krogen. En fisk på ca. 75 cm. må genudsættes - mon det var Knudsens fisk - nå, nej, det var jo en kæmpemæssig blank overspringer på 6 - 8 kg.
Knudsen mister faktisk selv lidt senere en nedgænger - knap så stor helt inde ved land, men så bliver der igen lidt stilstand i fiskeriet og i stedet benytter vi pausen til at få tændt et godt bål til de medbragte pølser og brød - uha, sådan en gang hotdogs er gode sager, når man nu er godt sulten... Knudsen er stadig lidt knust over den store fisk og sidder stille på den store sten og spejder ud over havet.

Efter en pause begynder fiskene igen at vise sig. Vi ser fisk springe af vandet - det lyder måske utroligt, men jeg tror nogle af dem var tæt på 5 kg. og de så absolut blanke ud. Det er vanvittig spændende og flere gange har vi også kontakt med fisk - desværre vil nedgængerne også lege med og det er ligesom dem, vi får til at blive hængende. Det er igen fisk op til ca. 75 cm., men altså fisk, der må ud igen. Da det er ved at være noget dunkelt, er den total gal med Michael igen. Juuhuu, RÅBES DER. HOLD KÆFT EN ORDENTLIG SLÆDE... Vi andre smider, hvad vi har i hænderne og er ved at falde og brække begge ben for at komme Knudsen til undsætning, der sikkert har den helt store på igen.
Øøhhh, jeg tror vist ikke den er så stor alligevel får Knudsen fremstammet, da vi påtaler, at stangspidsen ikke bøjer ret meget. Det viser sig da også, at det er en lille torsk, der har forskrækket Knudsen... Vi må hjem til sommerhuset med ham - den er da vist helt galt med dømmekraften efter eftermiddagens oplevelse. Knudsen prøver selvfølgelig at bortforklare meningen med "en slæde", men må høre for det resten af turen...

Onsdag og 4. fiskedag skal til at gå i gang. Vi blev nødt til at få sovet ud og står først op ved 8 tiden og tager os god tid. Det virker lidt B-holdsagtig, men nu ganske rart lige at få tagen en slapper. Vi pakker bilen med mad til hele dagen og planen er at bruge den ved Bavnodde i håbet om at ramme noget fiskeri, hvor de store blanke bliver hængende!

Vi er der ved 11-tiden og ingen andre på pladsen. Bang! I 2. kast har Henning fisk på, men mister den - hug lidt senere igen - og lidt senere igen igen.. så, nu er den der.

Af endnu uopklarede grunde havde Henning valgt at påmontere en Bluefox wobler fra BILKA for enden af linen - noget skrammelgrej, som ingen seriøs lystfisker vil gå med - det var fisken da ligeglad med og havde bidt sig godt fast i denne "tvivlsomme" wobler - og denne gang blev den hængende.

Det var en rigtig flot blank fisk, der blev målt og vejet til 63 cm. og 2,6 kg. Hennings største på Bornholm indtil dato. Det var virkelig velfortjent og alle på holdet var glade på Hennings vegne.

Kort tid efter er det Knudsens tur. Jeg ved ikke om han råber om store slæder - jeg tror ikke nogen rigtig tager notits af hans skrig, men fakta er at han har held til helt alen at fighte og lande en ganske flot og blank havørred i portionsstørrelse. 48 cm. og 1,2 kg. er altså heller ikke så ringen endda, men selvfølgelig lidt langt fra de 6 - 8 kg. Hvad mere vigtigt er, at denne fisk er taget på Gladsax - altså en ordentlig wobler :). Nå, men nu ligger der altså hele to fisk til anskuelse, og det er ikke en gang frokost endnu - det bliver da vist helt vildt det her...
NB. Knudsens fisk er IKKE garnskadet, det er linen, der har været viklet omkring fisken og flået de løse skæl af. Hennings fisk mangler skællene på halen, hvilket skyldes sikker håndlanding med bomuldshandsken, hvilket kan stærkt anbefalet i stedet for at stå og fumle med et net.

For at det ikke skal være løgn har Niels haft fisk på i samme tid og får en i samme størrelse som Knudsens. Den får dog friheden igen med ønske om en gensyn ved anden lejlighed.
Efter en lille pause er det min tur til at mærke suset. Et kanonhug helt ude i kastet lader ingen tvivl tilbage. Man kan bare mærke, når det er en overspringer, der går til stålet - de er bare vildere. Der går dog heller ikke mange splitsekunder inden den springer af vandet, hvilket bekræfter, at det er en voldsom skøn fisk - og heldigvis har den ikke held til at vriste sig fri, selvom den er af vandet måske 5 - 6 gange. Jeg holder den måske også lidt hårdt - det tager i hvert fald ikke så lang tid inden jeg kan tage den med et fast greb om halen og endnu en blank fisk er på land denne eftermiddag. 65 cm. strækker denne sig til og vægten siger 3,3 kg. Vi er i lettere ekstase - og nu ligger der 3 fisk på rad og række.

Kan det overhovedet blive vildere?

Tja, det bliver faktisk til flere fisk - et par undermålere og en 50 cm.'s fisk trækker også forbi odden og lader sig narre af Gladsaxe woblere - og Niels overlister hele 4 fisk denne dag på sild! Ingen af dem faldet dog for kriteriet om at være blanke og store nok til at komme på Arne's Røgeri - eller Nordbornholms Røgeri, som det nu hedder efter ejerskifte - så de svømmer alle stadig derude.
Det er så småt ved at blive mørkt. Henning, som er natteblindt er for længst kravlet op ad mod bilen, og Knudsen og jeg pakker også grejerne sammen. Vi kan skimte Niels et stykke til venstre. Niels giver aldrig op og er næsten altid den der bliver ved den sidste ½ time ind i mørket. Da vi næsten er nået op til bilen kommer Niels prustende bag os - hva´ hulen - noget voldsomt og blankt glimter ved hans side og Niels har det helt store smil fremme.

Niels fortæller at han havde set fisk henne på yderkanten af odden. Silden var skiftet ud med Gladsaxe og en stor fisk havde taget langt ude i kastet. Den var kommet halvvejs med ind, men i et spring eller rullen i overfladen fået sig vristet fri. Men i stedet for at pakke sammen, havde Niels sat en stor Kongetobis på og efter blot få kast havde endnu en stor og stærk fisk ladet til lokke til hug. Den blev holdt hårdt og i mørket og midt i mellem store sten kunne Niels selv håndlande flidspræmien - som oveni købet var dagens største. En vanvittig flot overspringer på 3,7 kg. og 68 cm. Jo, det bliver alligevel til en tur op til Arne's Røgeri i Allinge...

4 flotte blankfisk på én dag og kontakt med flere - det er nok det vildeste, vi endnu har oplevet på Bornholm, og der blev da også lige sendt et par "prale SMS'er" til et par af medlemmerne hjemme i Struer & Omegn.

Torsdag formiddag skal vi som sagt en tur på røgeriet med fiskene, der senere hjemsendes vakuumpakket. Vinden er skiftet fra sydøst til nordlig retning siden i går, men dog stadig svag til let. Vandtemperaturen er faldet et par gradet til ca. 6 °C. Måske er det grunden til at der ikke sker ret meget denne eftermiddag på Bavnodde - for vi kunne jo ikke dy os for at prøve denne lokalitet igen. Fiskene ér der dog ind imellem. Både Niels og jeg har kontakt med grove fisk. På et tidspunkt tror jeg at jeg har bundbid, men "stenen" giver pludseligt et voldsomt modryk... Det sker to gange i samme "hul" - måske er det en stor nedgænger - fisken viser sig aldrig. Knudsen får en bette 45. blank, som dog genudsættes og da det er ved at blive mørkt slår Niels til igen. Denne gang en ca. 2 kilos blank fisk, som dog også genudsættes. Alle får fisk eller mærker fisk også denne dag.

10 timer i frisk luft er til at mærke og om fredagen er der ikke mere energi at spore hos Knudsen og undertegnede, så vi sover morgensøvn. Niels og Henning skal dog lige have den sidste morgen med i Salene, så de rumsterer i køkkenet allerede ved 3.30 tiden fredag morgen. Det lykkedes at komme ud til den flækkede og ind igen uden at blive våd, trods højvande og let/frisk vind fra Nordvestlig retning. Det bliver til 3 mindre blankfisk 45 - 50 cm. Det er Niels, der som så mange gange før er den, der har heldet - eller måske dygtighed - til at lokke dem til hug. De afkroges ude i vandet og kan vokse sig endnu større.

Klipperne ved Bølshavn bliver affisket af Knudsen og undertegnede - dog uden held. Sidste fiskeaften i denne omgang skal bruges ved Bavnodde atter en gang. Indtrykkene fra en fantastisk fiskeuge på klippeøen får lov til at sætte sig.

Det er blæst lidt mere op fra nordvest og det er en anelse koldt. Niels tager en lur i bakkerne og Henning finder hvile på en stor sten.

Jeg bliver nødt til at dræbe en lille blank fisk på 44 cm., der helt har slugt Gladsaxe wobleren. Den bløder voldsomt og vil under alle omstændigheder dø, så den kommer med hjem til middagsbordet. Det bliver den sidste fisk på land - på en tur, hvor vi i alt landede 41 havørreder, hvoraf 5 blev beholdt. Niels blev topscorer med 18 fisk. Gert 10, Knudsen 8 og Henning 5.

Mon ikke vi ses igen i 2007? Det tror jeg.