A-holdet på Bornholm 2005 v./ Gert Andersen

April nærmer sig med hastige skridt, hvilket er lig med at årets Bornholmer tur står for døren. A-holdet bestående af Niels, Henning, Knudsen og undertegnede, havde for året lagt en fornyet strategi, hvor vi ville forsøge at få fisket mere på de rigtige tidspunkter – hvilket vil sige tidlig morgen og sen aften. Den fine artikel i sportsfiskeren fra marts måned, hvor der anbefales at opsøge kyster med pålandsvind, er også helt i tråd med vore erfaringer fra tidligere ture. Selvom det kan være barsk og koldt at stå og hoppe i bølgerne, som kommer brusende og meget nemt vælter en, hvis man ikke er opmærksom – ja så oplever vi ofte, at fiskene er indenfor kastevidde og nemmere at få til at hugge under den slags forhold.

Årets Bornholmer tur skulle foregå i uge 14 – den første uge i april. Samme uge hvor også B-holdet bestående af Fynne, Friis, Svend O. og Tommy Knudsen skulle afsted. B-holdet, som er kendt for at tage den med ro – dvs. sove indtil (grej) butikkerne åbner, fiske lidt midt på dagen og så ellers tidlig hjem til aftensmad og hygge – havde haft held til at overgå A-holdets fangster de foregående par år. Det var slet ikke rart, og vi var meget opsatte på at få denne "sorte plet" vasket ren og bragt ud af verden.

Vel ankommet til Bølshavn lørdag den 2. april fik vi os installeret i et lækkert sommerhus med haven grænsende direkte ud til Østersøen – fantastisk med dette view – blot få hundrede meter fra ”Farmors Hus” – et populært hotspot. Selvfølgelig skulle vi da også ha’ dyppet snøren i det alt for gode vejr. Sol fra en skyfri himmel og det første rigtige forår – ca. 15 °C. Fiskene var dog heller ikke at finde under disse forhold. Trætheden sad i kroppen efter en lang køretur fra Holstebro, så udover lidt pjatfiskeri på klipperne ved sommerhuset, blev det kun til en lille aftentur til Bro Rev denne første dag.
Knudsen var gået helt ud til venstre ved selve Bro Rev og havde der set mange fisk – både store og små – meget tæt på land, men kunne ikke få dem til at gå til stålet – måske fordi vandet var fuldstændig blik.

Vi valgte at fiske i venstre side af bugten, men selvom vi var tidlig på færde var et par lokale også på stedet og de var hurtigt ude ved den flækkede – betegnelsen for en stor sten, som ligger et godt stykke ude i Østersøen og ser ud som om den er flækket i to dele. Det var meget lavvandet og således nemt at komme ud til stenen. Man skal vade ud gennem lidt blæretang og sten, hvorefter der kan gåes på noget klippeplateau lignede underlag – der er dog et par dybere sprækker, man lige skal passe på. Vi så masser af fisk denne morgen, men selvom vi prøvede alt – ja selv regnorm var medbragt – kunne vi ikke få fiskene i tale. De to lokale, som havde indtaget den flækkede havde derimod gang iden – mindst en 4-5 fisk fik de landet i den tid vi var der.

Henning startede ellers denne morgen i Salene som en rigtig Tycho Brahes Dag - I Første kast mistes wobleren, som sidder godt plantet i en klippe - det er slet ikke godt for Henning, som er noget nær natteblind - så det tager en rum tid at få bundet nyt på. Et kvarter senere er han dog klar igen, men har ikke set, at linen har snoet sig om stangspidsen med det resultat at linen springer - nok en wobler lander langt ude - og bliver der...
Ind til land igen og mas og besvær i morgenstunden, som stadig er dunkel - så nu er alt vis klar efter endnu 15 minutter, men åh nej - linen er ikke kommet gennem det nederste øje - forfra igen. Da Henning for 3. eller 4. gang er klar er vi andre ved at tænke på at skifte fiskeplads...

Vi blev enige om at skifte plads og kørte over på modsatte side af øen til Rastepladsen, som ligger syd for Sose. Vi fiskede meget koncentreret ud over en fantastisk bund bestående af store sten, tang og sandpletter. Det lykkedes Niels at få turens første havørred til at hugge på bobleflåd og flue. Det var desværre en nedgænger, som straks kom ud igen.
Kort tid efter var det Henning, som havde kontakt med fisk, som dog ikke blev hængende. Et krogskift og nogle kast senere var det fast fisk og turens første blankfisk kom på land – taget på Gladsax. Et par lokale var også kommet til stedet og ”godkendte” fangsten som en fin typisk bornholmer ørred, som ikke havde været oppe og gyde. Dejligt at få fisk på land og den flotte ørred på 1300 gr. Blev hjembragt til køkkenet, hvor den blev fileteret, saltet og lagt på køl til næste dag.

Hjemme i sommerhuset blev dagens hovedmåltid sat til livs. Vi havde hver især hjemmefra lavet middagsretter lige til at opvarme – der skal blot koges en gang ris, pasta eller kartofler, så er man klar til at gå til bords – nemmere kan det ikke være. Et par timers søvn og derefter klargøring til aftenfiskeriet.

Turens første aften går til Lufthavnen. Vi ankommer ved 17.30 tiden og Knudsen har fisk i 3. kast. Jeg løber af sted med videoen og når lige at få lidt på båndet. Det er en flot og blank havørred på 1200 gr., som faldt for en Gladsax.

Nogen tid senere er det undertegnede, som har fast fisk. Der er virkelig gang i fisken, den springer af baljen flere gange og jeg kan se, at det er en fin blank fisk. Den opfører sig underlig og da den kommer tæt på land, kan jeg desværre også se, den er fejlkroget i ryggen. Jeg måler den hurtigt på stangen og udsætter den flotte fisk, som anslås til ca. 61 cm. Et par tyskere ser lidt måbende til, men kan nok ikke se, at den var fejlkroget, da jeg står et stykke ude i vandet.

Både Henning og Niels får også fisk ved Lufthavnen da mørket nærmer sig. Det er dog slanke nedgængere, som naturligvis ryger ud igen. Langt ude i kasten bliver mit blink – snapsen – atter stoppet i et hårde rusk, som er meget tydelige, når man fisker med fireline. Det er en kopi af Knudsen’s fisk på 1200 gr. – En superflot bette tyksak fyldt med tobiser.

Som det ofte er sket før, kommer der pludselig fisk tæt på land, når mørket nærmer sig - det er meget spændende og man ved aldrig, om man skulle være så heldig at få en af de helt store, som svømmer rundt derude. På et tidspunkt havde jeg sat en 20 gr. PYTS blink på og jeg spndt hurtigt ind for ikke at gå i bunden - det var næsten mørkt og ligesom jeg skal til at løfte blinket af vandet bliver det taget meget voldsomt af en meget stor fisk. Jeg når at se en blank side, da stangspidsen nærmest bliver trukket under vandet og en kæmpe hvirvel opstår lige foran mig. Lige så hurtigt fisken tog - lige så snart slap den sit tag og jeg så ikke mere til den. Var det mon en overspringer - eller var det en stor nedgænger - jeg ved det ikke.

Herunder fisken på 1200 gr. Se hvordan maven er hel deform af tobiser, som den har ædt i store mængder...

Status efter den første rigtige fiskedag er 8 fisk på land, hvoraf de 3 er beholdt til køkkenet - ikke så ringe endda.

Overvældet af den gode start er det ikke svært at kommer næste dag kl. 4.00 - og turen går til Sose. Der er stadig ingen vind og vandet er meget klart. Helt tidligt inden lysner har jeg en følger og Knudsen ser en springende fisk inden for kastevidde. Men fiskene er ikke sådan at narre. Et et par timers fiskeri får Niels dog narret en på bobleflåd og flue og har kontakt med en mere. Vi snakker med en ældre lokal gut, som er nede og lufte hunden - han siger også at vandet er alt for klart - vi skal være der, når vandet bliver oprørt og grumser til - så er der typisk mange fisk helt tæt på land. Jeps, vi ved det godt, men det står ikke i vor magt at ændre vejret...

Niels har et specielt forhold til Vang - stedet på nordvestkysten med de store sten og klippeskråningen op mod hammeren, hvor bjerggederne og får springer rundt - ufatteligt, som de kan balancere på små afsatser - en gang imellem går det dog også galt. Et par gange har jeg set kadaveret af en, der må være faldet ned. Nå, men som sagt, så er Vang en af Niels's favoritter - ikke underligt, da han der ofte har forladt stedet med blankfisk på tasken - flere gange er det blevet til fisk tæt på de 3 kg.
Der var således heller ikke tvivl om at aftensfiskeriet skulle foregå ved Vang for at få lidt "ro" på Niels. Men blank vand er altså ikke ideelt, så det blev ikke til de store denne gang. Både Niels og Henning fik dog slanke fisk på krogen, som blev genudsat.

Den efterfølgende morgen - tirsdag - skulle Rastepladsen atter afprøves. For at komme dertil, skal man køre gennem Almindingen, som huser en meget stor bestand af rådyr - man kører altid forsigtigt og denne morgen var det atter en gang tæt på - et rådyr sprang lige ud foran bilen, men heldigvis kørte vi meget forsigtigt og undgik påkørsel.

Vel ankommet til Rastepladsen er det med stor spænding at komme i gang med fiskeriet. Der er efterhånden kommet godt med bølger på, idet vinden er frisket op fra sydvest (Dette ses dog ikke på billedet herunder, som er fra søndagen). Selvom det ikke blæser ret meget er bølgerne tilpas store til at man kan blive våd... specielt, hvis man står tæt på nogle af de store sten og en bølge rammer rigtigt... Og straks ser vi også problemer med de gamle Shimano hjul, som altså ikke kan lide vand - mærkeligt fænomen, at fabrikere fiskehjul, som ikke tåler vand...
Og Knudsen's fiskestang vælter i sandet, så hjulet er fuldstændig sandet til, så det skal under vand for at kunne bruges bare lidt - jo det er hårdt for grejet, som bliver udsat for meget.

Fra morgenstunden har Niels en følger efter fluen ude ved de store sten, og senere hen har jeg fat i en blankfisk, som ligner den størrelse vi hidtil har haft fat i - altså mellem 40 og 50 cm. Den slipper dog sit tag ret hurtigt.
Inden middagspausen kan vi nå at prøve Helligpeder lidt nord for Hasle., hvor Niels fanger og genudsætter en enkelt og Henning mister en fisk, som springer linen - det er dog ingen kæmpe fisk, så linen må ha' haft en skade bliver vi enige om - det kan da ikke være fordi Niels og undertegnede har været igang med at justere på Hennings bremse - eller hvad ???

Middagshvil og eftersyn af grejet er tiltrængt inden det atter går løs i bølgerne ved Lufthavnen til aften. En tysker har en fin blank fisk på ca. 50 cm. liggende i bilen - fanget på bobleflåd og flue. Han havde været der en 3 dage og det var den første fisk, han havde beholdt - de øvrige var slanke fisk til genudsætning.
Hen på aftenen fik jeg også en lille blank fisk, som dog fik friheden igen i håbet om en større af slagsen. Og vanen tro narrede Niels atter en på bobleflåd og flue, som også røg retur - halvvejs gennem en uges fiskeri var vi vel oppe på ca. 15 fisk ialt - det var vældig fint og strategien ift. B-holdets taktik viste sig indtil videre at bære frugt - således også den efterfølgende morgen i Salene, hvor gennembruddet kom i form af 2 meget flotte overspringere.

Jeg var startet til højre for Bobbeåen og fik ved 6 tiden et godt hug et pæn stykke ude. En Gladsax wobler i sort/bronce var mere end fisken kunne stå for. Den tog meget kontant og væltede rundt ude i vandet og blev hængende - landingshandsken blev fundet frem og efter en kort fight kunne jeg håndlande en meget smuk havørred på 59 cm., som jeg oppe ved bilen fik vejet til 2350 gr. Hvilken morgenstund og gad vide om de andre har fået fisk - tænkte jeg, mens et par billeder blev arrangeret.

Jeg gemte fisken og gik ud til den flækkede, hvor de andre holdt til til. Smilet var stort hos ikke mindst Niels, som havde en kanon flot overspringende liggende - 3 kg. og bare 62 cm. hvilken skønhed. Der havde hele morgenen været masser af fisk og både Michael og Henning havde fået fisk.
Niels havde på et tidspunkt mistet en god fisk på bobleflåd og flue, som simpelthen havde rettet krogen ud - en større flue var bundet på - og endnu en god fisk havde taget fluen, hvilket altså var den flotte på 3 kg. En raket-fisk, som vi siger... (Nogle lokale havde for år tilbage fortalt, at de affyrede en raket, når der blev landet blankfisk over 3 kg.) ... og jo, Niels var forberedt og der blev fyret raketter af senere denne aften.

Jeg forsøgte at holde min egen fangst hemmelig indtil vi nåede tilbage til bilen - det er før hændt at vi går om gemmer lidt for hinanden, men jeg tror de havde lugtet lunten denne gang - man udstråler jo nok svær tilfredshed trodsalt ...

Her til højre ses Niels's meget flotte overspringer. (Raket-fisk)!

B-holdet blev adviseret om de lykkelige omstændigheder, da vi efterhånden havde det lidt svært med plads i fryseren - og snakken faldt på Lufthavnen som et muligt bud på aftenfiskeriet.

Da vi ankom ved 17 tiden var B-holdet allerede godt igang - der var ikke sket det helt store endnu, men en times tid senere var der fisk inde. Det var Peter Friis fra B-holdet, som kunne lande en lille blank havørred på ca. 45 cm.

Svend O. var kommet tilbage fra Bauneodde, hvor han havde fanget 2 havørreder, hvoraf den ene var beholdt til køkkenet.

Knudsen og Henning havde kort tid efter et godt hug samtidig, som viste sig at være hinanden de havde fanget - de stod på hver sin side af en stor sten og kunne knap se hinanden - ved lidt misforståelse gav Michael et ordentlig sving med stngen da han troede Henning kastede hans blink ud igen - Henning havde dog ikke fået sluppet blinket, med det resultat at handsken røg af Hennigns hånd og flagrede oppe i luften efter Michael's blink - heldigvis havde krogen ikke fat i selve fingrene - det kunne ha' gået helt galt - og nok også set fjollet ud, hvis der havde siddet en tommeltot på krogen...

Senere blev der råbt - FISK !!! - af både Søren (Fynne) og Friis - og videoen blev straks sat til at optage - for blot at konstatere at også de to havde fanget hinandens liner...

Niels fik endelig rigtig fisk på krogen - en fisk på måske knap 50 cm., som blev genudsat. Selvom vi (A-holdet naturligvis) blev der ind i mørket skete der ikke mere denne aften.

Torsdag morgen sprang vi veludhvilede ud af soveposen kl. 4.00 og Salene måtte jo prøves igen efter gårdsdagens torpedoer. Jeg havde hug i en af de første kast - det gav et helt gib i en, men det viste sig hurtigt ikke at være noget at skrive om - en bette kollega (som Knudsen kalder dem) - altså en torsk... Senere ankom Tommy og Fynne fra B-holdet og de fortsatte i raske skridt ud mod hestestenen. Jeg havde set nogle fisk både i overfladen og et par stykker springe af vandet, men de var ikke særlig hugvillige. Ude ved Hestestenen var der ikke sket noget, men ligesom vi sad og snakkede så jeg et par fisk ud af øjenkrogen - vi kom straks igang med fiskeriet og efter få kast havde Tommy en lille fisk på godt 40 cm. på land. Den havde taget en bette flue.

Michael har ude ved den flækkede held af at fange en havørred på ca. 60 cm. Den er blank, men lige slank nok og genudsættes.

Vi har endnu ikke prøvet Bauneodde på denne tur og beslutter, at den skal prøves til aften. Vinden er stadig fin fra sydvest, så bølgerne er perfekte - Herligt at gense dette pragtfulde sted med masser af store sten ude i vandet og på kysten. Henning får efter nogen tid - og da det faktisk er ved at blive lidt dunkelt - hul på bylden med en fisk ca. 65 cm., som faldt for sømmet. Den genudsættes og Henning har kort tid efter atter en fisk på - en mindre som dog ryger af igen. Jeg må jo hen til stedet og se, hvad der foregår og inden længe har Henning atter en fisk på krogen. Det er atter en fisk over de 60 cm. Den er kroget dybt og står ikke til at redde, så den kommer med hjem. Den har en kondition på præcis 1,0 men virker lidt slank ift. størrelsen.
Lidt senere er det Knudsen's tur - en ordentlig slæde på måske 75 cm. afkroges til genudsætning - ærgerligt, at det ikke var en fuldfed overspringer, så var det nok ikke gået så let med at få den bakset ind til land, som var vanskelig nok på Michael's bløde Berkeley.

5 Fiskedage sætter sine spor og fredag morgen må Henning kapitulere - selvom vi sover længe - helt til kl. 4.30 - er Henning ikke til at lokke med ud af hytten. Vi præsenteres for ikke mindre end 3 undskyldninger, som vi naturligvis ikke kan lade være med at bringe her:

• Der sidder en tre-krog fast i mit fiskenet - det kan jeg ikke tage afsted med !

• Snoren til min vadestav er knækket - det kan jeg ikke tage afsted med !!

• Jeg har ikke fået bundet en svirvel på min snøre - det kan jeg ikke tage afsted med !!!

Velmenende ord  om at låne andres net og vadestav og tilbud om at binde svirvel på snøren kan ikke få Henning med ud denne morgen, hvor vi må afsted 3 mand.

Niels køres til Salene og Knudsen og jeg fortsætter til Hvideodde. Den har vi ikke fået prøvet endnu i år. Efter blot få minutters fiskeri har jeg hug langt ude - den ryger dog af igen - pokkers også. Kort tid efter sker det samme for Knudsen. Efter blot få kast er det atter Knudsen, som har fisk på krogen og jeg vender mig om og råber: "Er det på Gladsax?" Jeps... og samme øjeblik har jeg selv hug. Det er helt vildt - samtidig står vi og fighter fisk en tidlig morgen efter mindre end et kvarters fiskeri. De kommer begge på land. Det er små blanke fisk på ca. 45 - 50 cm, som genudsættes. Et par tyskere, som ellers var ved at forlade stedet hører og ser optrinnet og kommer nærmest stormende til. De begynder uden videre at kaste løs lige foran fødderne på os uden sans for hensyntagen til almindelige etiske regler vedr. fiskeri - det var sgu i grunden noget irriterende og skygger lidt over en ellers herlig oplevelse denne morgen. Efter nogen tid forlader vi stedet - og overlader stedet til tyskerne, som står oven i nakken på os.

Vi henter Niels på hjemvejen, som havde mistet en stor fisk i Salene. Den havde simpelthen sprunget forfanget...

Resten af dagen bliver afslapning og indkøb af rødt oksekød og en god flaske vin som afslutningen på en god uge - i morgen tidlig er det afgang mod Jylland.

Det sidste billede er fra en solnedgang ved Hvideodde, hvor færgen måske lige kan anes i horisonten. 27 fisk var i ugens løb kommet på land, hvoraf vi havde beholdt 6 stykker - vist nok lidt mere end B-holdet formåede. Jo den "sorte plet" er vist udvasket godt og grundig...

På gensyn Bornholm.