B-holdet på Bornholm 2003

Endelig blev det forår, og endelig kom uge 13 i synsfeltet.  Endelig var det tid til årets fisketur til Bornholm !

Det oprindelige B-hold bestod som bekendt af Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup.
Navnet ”B-holdet” blev opfundet på en fælles Bornholmertur med det, som samtidigt kom til at hedde ”A-holdet”, da nogle af de drevne A-holdsfiskere mente, at de nye sov vel længe om morgenen. Siden da har B-holdet ikke gjort meget for at komme af med tilnavnet.

I år var B-holdet ændret.  I forbindelse med jobskifte så Svend sig nødsaget til at melde afbud til turen. Hele to nye folk meldte sig i stedet, nemlig Paw Jensen fra Struer og Tommy Knudsen fra Aulum.
Stor var Peder’s og min indsats for at forberede de nye på turens skrevne og uskrevne regler  -  ikke mindst omkring sove- og fisketidspunkter.  Vi arrangerede endog et aftenmøde hos mig i god tid inden turen (endnu engang undskyld at jeg brændte jer af !).
Heldigvis skulle det vise sig at de nye faldt fint ind i B-holdsrytmen.

Efter at have forladt de små hjem kl. 03:00 lørdag morgen med kurs mod Bornholm, var det ligesom om at vi havde været tidligt nok oppe for et stykke tid.

Lørdag 22/3:

4 mand i en Golf Diesel  -  så bliver man virkelig rystet sammen ! Vi landede på øen ved middagstid, og efter indkøb og nøglesafari fandt vi huset, som lå kun 100 meter fra Holsterodde på sydkysten.
Huset var gennemkoldt efter en hel vinter uden varme, men ellers meget fint til formålet.  Peder og jeg styrede mod hvert sit værelse, Paw fulgte efter mig og Tommy (som åbenbart ikke har været på tur med Peder før) gjorde Peder selskab.

Efter at have tændt for diverse el-ting og i øvrigt fundet os til rette tog vi en gang rugbrød og begyndte at pakke grejet ud.

Traditionen tro måtte vi lige checke hinandens grej og fortælle de tilhørende beretninger om store fisk og lang og tro tjeneste, inden vi henad eftermiddagen begav os mod Holsterodde.
Odden er kendetegnet ved sandbund med store sten og tangpletter et godt stykke ud i vandet.  Vi havde aldrig fisket der før, men det skulle selvfølgelig prøves nu.

Der blæste en iskold vind i ansigtet på os, men det skulle efter alle erfaringer blot øge chancen for fisk på land.  Paw nåede da også at fange turens første fisk på en Hansen Fight, en pæn ørred som efter kyndig netning af Peder blev sendt ud efter sin mor.
Mere blev det ikke til, men vi var også en mat forsamling lystfiskere som efterhånden følte at dagen var godt brugt.  Peder gik endda omkuld på stranden og fik sig en blunder  -  til stor glæde for kameramanden.

På trods af jetlack tog vi aftensmaden i Rønne, go’ dansk mad som mætter ! Og den Irske Pub blev da også lige besøgt. Med levende musik, go’e øl og masser af gæster var det svært at rive sig løs, men vi var trætte og skulle køre hjem.

Søndag 23/3:

Efter en god nats søvn var det blevet op ad formiddagen inden vi vågnede. Det vil sige, Tommy havde stort set ikke sovet og havde i den anledning været tidligt af sted til Holsterodde  -  uretfærdigvis uden at fange fisk.
Under morgenmaden gik snakken om hvor dagens fisketur skulle gå hen, og Peder og jeg rystede hjemmevant det ene stednavn efter det andet ud af ærmet med stor imponatoreffekt hos vores nye rejsefæller.  Og da vi efter mange omveje blev enige om at prøve ved Vang, var de så trætte af at høre på os at de bare sagde ja.

Det gjorde vi så.  Vinden var måske 6 sekundmeter fra Syd, vandet så ideelt ud og vi gik frisk ud til dyrehegnet hvor vi startede fiskeriet.
Fra starten mente jeg at vadestav var unødvendigt, men blev dog klogere efter et par kriser med fødderne låst fast mellem de store glatte sten og bølgerne plaskende ind på waderne.
Tommy fangede dagens første fisk netop som jeg passerede ham oppe i stenene.  En nedgænger, som tog en grøn/sølv Gladsax wobler.
Snedigt skiftede jeg til samme type wobler, og fangede lidt senere en fisk af cirka samme længde og tykkelse, som også blev sendt retur.
Efter nogle timer og endnu et hug og en mistet fisk vente jeg næsen tilbage til de andre, som ikke havde fanget mere.  Lidt skuffende, syntes vi  -  det så ellers godt ud.

Aftensmaden stod Paw for  -  lasagne !  Huset var efterhånden varmet op, og med godt gang i brændeovnen blev vi hurtigt sløve.  Tommy ville gerne ha’ sin seng flyttet ind i stuen, nu havde han jo været på tur med Peder….

Mandag 24/3:

På trods af en god nats søvn var Tommy næste morgen ikke oplagt til at ta’ med os andre til Salene bugten, han ville hellere tulle rundt derhjemme, vaske op, gøre rent og lave mad.  Ja ja da, det fik han så lov til.
I Salene gik vi fra bunden af bugten udad mod Hestestenen gennem skoven, og begyndte fiskeriet hvor stien gennem skoven ender.

Der blæser en frisk vind fra venstre, og der skal noget tung for enden af snøren for ikke at skøjte mod højre efter nedslaget. Jeg skifter til en 24 gr. Sømmet i farverne grøn og brun, som før har givet fisk herovre.  Kort efter ser jeg en god fisk med bred og lys ryg følge efter blinket helt ind, dog uden at hugge.  Det gentager sig flere gange, og jeg prøver andre blink og woblere uden held.  Men fisk, det er der !
Peder er kravlet over klipperne og helt ud, men har ikke set eller mærket noget.  Da jeg kommer derud fortæller jeg hvad jeg har oplevet, og han overlader uden vrøvl sin plads til mig for at kravle tilbage over klipperne, ud af mit synsfelt.
I løbet af de næste par timer fanger jeg på samme plads en nedgænger og en blank fisk på 48 cm, og har desuden et par hug mere.  Ret godt, synes jeg  -  mon ikke Peder trænger til at få bevis for, at her er fisk ?

Da jeg kommer tilbage står han på stedet, jeg havde udpeget  -  desværre uden det store held.

Efter at ha’ taget nogle kast ved siden af ham går jeg videre  -  hva’ fa’n Peder, er det dine ?  Jeg lægger min egen fisk nederst og snupper et foto.

Sikke en ørred  -  60 cm og 2,5 kilo spejlblank skønhed, taget på flue og bobleflåd.  Og Peder - den lurepasser ! - stråler om kap med fisken.

Det var godt at komme hjem til et ryddet køkkenbord og kylling i ovnen.  Tommy så først lidt skeptisk ud, men så kom fiskene på bordet !

Snakken gik over aftensmaden, og med alle mand i fangstjournalen blev morgendagens fangster større og større som aftenen skred frem, for vi skulle selvfølgelig til  -  Salene bugten !

Tirsdag 25/3:

Tirsdag morgen / formiddag. Tåget og stille vejr i modsætning til i går  -  æv !

Men Salene skal nu prøves alligevel, og vi tager alle mand af sted efter et solidt morgenmåltid.
Peder og jeg ved lige præcis hvor vi vil hen, og der udspiller sig et sandt kapløb over stok og sten.  Jeg når først ”vores sten” med Peder lige i hælene.  Vandet er næsten blankt, og inden jeg har taget første kast får Peder øje på noget bevægelse i overfladen skråt mod venstre, og siger :  Prøv at kaste den vej.  Det gør jeg så, de første par kast uden resultat, men tredje gang ta’r den Sømmet og jeg lander og genudsætter en nedgænger på 50-55 cm.
God start, men de næste timer sker der intet.  Men pyt, solen skinner og livet er herligt ude ved Hestestenen.

Sidst på dagen kommer der mere og mere skidt i vandet som sætter sig på blink, på linen og i stangøjerne.
Ret træls og tilsyneladende dødt, og til sidst går Peder indad mod udløbet fra Bobbe Å i bunden af bugten.  Paw og Tommy følger efter, men jeg vil lige gi’ stenen en sidste chance i solnedgangen  -  og minsandten om ikke endnu en nedgænger falder for Sømmets lokkende bevægelser.

Aftensmaden var Peder’s tur, og rødt kød og rigeligt med rødvin bragte os atter ud i vidtløftige beskrivelser af morgendagens fangster.
Det gik så vidt, at de to ”nye” udfordrede de to ”gamle” til en dyst om, hvilket hold ville fange flest fisk om onsdagen.  Taberne skulle stå for aftensmaden torsdag.
Peder og jeg var sikre på sejren.  Til sidst mente vi at det var direkte synd for de to stakler.  Vi havde nemlig en trumf i baghånden :  Bauneodde ! Stedet, hvor så mange fisk var blevet fanget på tidligere ture, og som vi endnu ikke havde fisket tomt på denne tur.

Onsdag 26/3:

Under morgenmaden lægges planen for dagens konkurrence, som fra starten tages meget seriøst. Det ”nye” hold vælger Sommerodde ikke langt fra Sommerhuset.  Efter at have sat Paw og Tommy af bilen styrer Peder og jeg mod Bauneodde  -  vi kender vejen !
Undervejs passerer vi spredte tågebanker, men ved Bauneodde ligger tågen tykt og den svage pålandsvind føles isnende kold.

Efter 2 timers fiskeri må vi erkende at den sikre taktik er slået fejl.  Vi bliver hurtigt enige om, at Salene bugten må være det rigtige sted (igen).  Men der er langt, og vi burde jo nok også ringe til vores to modstandere for at høre om de vil med.  Det vil de gerne, men tilbage på Sommerodde skinner solen og der er kommet mere gang i vandet.  Så Peder og Tommy beslutter at bliver her, mens Paw og jeg fortsætter til  -  ja, hvor ellers.

Men ak, ingen fisk ved Salene, ikke engang i solnedgangen på stenen, selv om jeg havde et kraftigt hug på kort line.  Da jeg kommer op til bilen sidder Paw og venter  - uden fisk og med en knækket fiskestang.
Trods tæt tåge er vi som aftalt ved Sommerodde klokken 19, hvor Tommy og Peder – også med knækket fiskestang ! – venter længselsfuldt.
Heller ikke de har fanget noget.  Inden vi kører forsvinder Tommy dog ned på stranden hvorfra han fremdrager en 70 cm lang men noget tynd ørred, som ikke engang Peder vidste noget om.
Ydmygelsen er total for det ”gamle” hold.  Men hovmod står for fald, og de gamle pralhalse havde nok godt af at komme ned med nakken.

Aftensmaden var min opgave  -  kalkunschnitzler med gulerodssalat og kartoffelmos (Aulum’s bedste !). De ”nye” kunne have draget mere fordel af situationen, men alt i alt holdt de sig pænt tilbage.  Nu var der jo heller ingen grund til at snakke alt for meget om fisk den aften….

Torsdag 27/3:

En ny dag med nye muligheder og heldigvis uden gårsdagens benhårde præstationspres, så vi ta’r det meget stille fra morgenstunden.  Jo, vi er stadig et ægte B-hold !
Turen går først til Rønne’s tre grejbutikker, hvor en ny stang og ny line indkøbes. På vejen tilbage gør vi stop ved Sose Odde, men vandet er ret stille og solen banker ned så vi fortsætter mod hytten uden at ha’ haft snøren i vandet.

Salene bugten, here we come.

Det traditionelle kapløb ud til den berømte sten vinder jeg igen, og i et af de første kast er der bid !  Fisken er ikke lille, og under fighten jeg har svært ved at se om den er blank eller farvet.  I nettet kan jeg se at det er let farvet hanfisk med begyndende kæbekrog, men den er ikke tynd som en nedgænger og jeg beslutter mig for at beholde den.  Senere måler vi den til 62 cm og 2,2 kg.
Fisken har et par misdannede finner som tegn på at være en udsætningsfisk, og Tommy mener at den kan stamme fra en svensk udsætning, har forvildet sig til Bornholm og har så ikke fundet det rigtige vandløb at gå op i  -  derfor farvet men ikke udleget.  Senere viser det sig at den var fuld af mælk og flot rød i kødet.

Misundelse er en grim ting  -  fisken blev dagens eneste, og om aftenen må jeg ta’ imod en del gas fra ”vennerne” fordi jeg har taget en farvet fisk. I morgen er det sidste dag og jeg skal vise dem, så jeg beslutter at stå tidligt op næste morgen.

Fredag 28/3:

Vækkeuret ringer halv fem, og i dag står jeg op !  En hurtig meningsmåling viser, at jeg må ta’ afsted alene, men pyt – nu eller aldrig.
Første stop bliver Svenskehavn, som er rent klippefiskeri.  Det er skønt at opleve naturen vågne, og mens solen stiger blæser det en del op.  Men ikke skyggen af fisk, og efter to timers koncentreret fiskeri giver jeg op og fortsætter mod ”gæt hvor”.
I dag er der ingen at løbe om kap med, så jeg fisker ud mod stenen.  Allerede i andet kast følger en ørred efter og napper to gange til Sømmet, men mere ser jeg ikke til den.
Ude på favoritstenen mærker jeg flere nap og ser fisk i overfladen inden en fisk hugger helt ude i kastet.  Det viser sig at være en nydelig, blank ørred på 50 cm, som selvfølgelig skal med hjem.
Jeg fisker videre, men der sker ikke rigtigt mere.  Ved halvtolv-tiden har jeg fået lysten styret, og jeg begi’r mig hjemad fra Salene bugten for sidste gang i år.

Hjemme igen har gutterne gjort hytten ryddelig, og på trods af den blanke fisk er de indstillede på at tage en færge i dag i stedet for den planlagte i morgen tidlig. Det går jeg med til, og Peder får ændret vores billet.

Inden vi forlader huset ved 14-tiden er jeg lige nede ved Holsterodde for at tage afsked med den skønne ø med det skønne fiskeri. Forhåbentlig ses vi igen om et år.

Efter en lang sejl- og køretur var vi hjemme omkring midnat.  Efter en god nats søvn var jeg glad for at have hele lørdagen i Struer  -  der er nu heller ikke så ringe herhjemme !